Ìglinte

Èglinte

Se også Ìglinte (subst.), Èglinte (verb.)

Çglinte

verb. _ gle÷ñtj Vends; Ágliñt $Løjt. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[jf. glimte]

 Næste betydning

1) = se dristigt el. indsmigrende på; tale indsmigrende til; især om kvinde overfor mænd; også i forb. glinte ad/efter/for [Vends, spor. i SVJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

SVJy (Anchersen.ca.1700). hon jik å glentje å jor sæ te = hun gik og glintede og gjorde sig til. AEsp.VO.I.255. Hon gor å glentjer æter ham (= hun går og glinter efter ham), siges om Piger, der har forset sig paa et Mandfolk. AarbVends.1932.313.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = blinke, plirre med øjnene [spor. i SønJy´SØ] han sat å gliñtèt får è so·Ï = han sad og plirrede med øjnene pga. solen. $Løjt. \ (hertil:) glinte·øje = person, der plirrer med øjnene. *$Løjt.

 Forrige betydning

3) = glimte (om vand, gnister). *MØJy´S. *Sundeved.

Ìglinte	Èglinte
Sidens top