glinde
Çglinder| glinde | Çglinder |
Se også Çglinder (adj.)
subst. _ plur.: (´ere K 6.4:) gliñèrèr SVJy´S; gleñèrè $Vodder.
[af uvis opr.; spor. i SVJy og SønJy´NV; syn.: glinding]
= jernbeslag under træsko. Glinn(d)ere smæjet a gl. hæstskue el. (= smedet af gamle hestesko eller) klippet ud af æn jaenplåeÛ (= en jernplade). SVJy´S. Glindere (var) meget stærke at slide paa. ¨ Det var kun den voksne Ungdom, der brugte Glindere, da det var umaadelig glat at gaa paa. Frifelt&Kragelund.SV.99f.
| glinde | Çglinder |
| Sidens top | |