Ìglinder
glinder·frø| Ìglinder | glinder·frø |
Se også Ìglinder (subst.)
adj. _ gliñ¶èr $Fanø, $Agerskov.
[jf. norsk dialekt glinder (= glans, glat islag); spor. i SVJy og SønJy´N]
= glat; glinsende. når der var skøjteføre, samledes hele drengeskaren på isen, ja tit pigerne med; de satte sig på et par jærnskoede, glatslidte, "glindre" træsko og blev på den måde kørte i kane ¨ af drengene. SJyAarb.1897.172.
| Ìglinder | glinder·frø |
| Sidens top | |