glimteÌglinder

glinde

verb. _ præs.: glen Als (også *glinn).

[jf. norsk dialekt glindra; spredt på Als, desuden Ribe]

= skinne, glitre. saa sort, at det glinder oc skinner. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). e ¡snie ¡glen = sneen glitrer. AlsOrdsaml.

glimteÌglinder
Sidens top