glede

gleje

Se også gled (subst.), glede (subst.)

glej

adj. _ glæj¶/glæj (K 1.1) alm.; (muligvis ved sammenblanding med Çglidder:) Áglæjè Als. _ neutr. (i betydning 1): ´t alm.; glet(è) $Brarup; glæt(j) VisH (ØSønJy´S); også glætj Fjolde.

[< nedertysk glei (= glat; skinnende)]

 Næste betydning

1) = glat [spredt i SSlesv, spor. i ØSønJy´S og på Als] de æ så glet it gå·èn = det er så glat et gående (dvs. glat føre). $Brarup. Áglæjè _ om tørt, glat korn, der er svært at holde på vognen. Als. Så glej som en Oel = så glat som en ål. Hagerup.Angel.29. \ (hertil formentlig:) ¡glajªi·s = Glatis. *$Fjolde.

 Forrige betydning

2) = klar og stikkende (om solen) [VSønJy (±N), spor. i ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet

æ ¡so¿Ï ¡ske·ñ så glæj¶ = solen skinnede så stikkende. $Vodder. når æ sol æ glej, skulle det betyde omslag i vejret. VSønJy.

glede	gleje
Sidens top