glavse
glede| glavse | glede |
subst. _ gle NJy (også glÉ Vends), NVJy, Fjends´S, Als; glæj $Havbro, $Emmerlev; glej $Voldby, $Ål; gleÛ/glej (K 4.1) MØJy´S.
[formentlig < rigsmål; spor. afhjemlet]
= rigsm.; i forb. som få, hjælpe, komme på ¡gled. Haj ær intj næm å få på GlÉ = han er ikke let at komme i Snak med. Vends. \ (spec.:) han førè ham èpo glej = han fører ham på glatis. *$Voldby. I di Daw·, A håwse ham bæjst, wa han ålti o Gled fræ Hu¶s te Go¶r å fræ Go¶r te Hu¶s = i de dage, jeg husker ham bedst, var han altid på farten fra hus til gård og fra gård til hus. *AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.48).
| glavse | glede |
| Sidens top | |