glej
glejning| glej | glejning |
subst. _ glÉj·, glæj· alm.; glÉj $Lild.
[muligvis beslægtet med glej 1; spredt i Thy´N, spor. i Han´V]
_ kun i flg. forb.: stå/ligge i ¡gleje (om fjord el. hav) = være spejlblank, blikstille. å næ¿r su¶èl skjön·t, å fyw¶èr stow i glÉj, war èÛ øñdi© å sij¶ di manè betè bo·Û = når solen skinnede, og fjorden stod spejlblank, var det yndigt at se de mange små både (på fjorden). Kvolsgaard.F.3.
| glej | glejning |
| Sidens top | |