gjaldre
gjaldt| gjaldre | gjaldt |
adj.
[egl. præs.ptc. < gjaldre; spor. på Herning´egnen]
_ kun i flg. forb.: gjaldrende kulde/frost = klingrende frost (idet alle lyde høres viden om på en klar frostdag). man kunde ingen Tækkemand faa til at ligge og tække i sårn (= sådan en) gjalderndes Kuld¶. HPHansen.TK.16. \ (hertil vel også:) gjald. de wa’n rigtig gja¬¶ viñtèr (= det var en rigtig gjald vinter), dvs. blank Frost. *Hards (HPHansen.Opt.).
| gjaldre | gjaldt |
| Sidens top | |