givtig
gjaffe| givtig | gjaffe |
subst. _ gjaf/gjæf/gjef (med samme vokal som i »gjaffe). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
[< gjaffe; spredt i SønJy og SVJy, spor. i øvrige Sydjy og i Midtjy]
= gøen, bjæf. Det var en storartet Hund og skrap til at kuske Studene. Vilde de ikke makke ret, da satte "Munter" med et Gjaf og et Haps ind i Studenes Bagdel. Frifelt&Kragelund.DV.71. _ (overført:) no maa Do, Dælen tej mæ, aalde gi et Gjaf te nower Minnesker om et = nu må du, djævelen tage´me, aldrig give en lyd til nogen mennesker om det. JJacobsen.T.II.24.
| givtig | gjaffe |
| Sidens top | |