giv´¡tid
gjaf| giv´¡tid | gjaf |
adj. _ med sideformen givtlig (spor. i Sønderjy). _ *jivtig Vends; gjiw·ti $Haverslev; gyw·to $Voldby; giw·tè BjerreÌ; gyw§tè GørdingH (SVJy); gyvte, gyvti Øst- og Sydjy; gyw(·)tè/Ágyw(·)tè alm. i Sønderjy; *gywtle Hagerup.Angel.28; overalt også yngre (rigsmålsnære) former som giwti, giwti© _ neutr.: ´t $Voldby.
\ Ìdog (ved påvirkning fra Ìgift?) *gjæfter KrJens.BS.19.
[vist < rigsmål (men mange steder kraftigt tillempet dialekten og i Sønderjy muligvis støttet af nedertysk giftig); syn.: Çbærende, børrings, børrings·fuld]
= frugtbar, som giver stort udbytte (om jord, korn, sj. frugttræ, malkeko). Æ tænd·t, te è Byg haj væt me·è gyw·tè = Jeg tænkte (dvs. troede), at Bygget havde givet mere (skæppet mere). HostrupD.II.1.226. \ (hertil:) givte = yde. Havren gyvter godt med mange Fold. *Sundeved.
| giv´¡tid | gjaf |
| Sidens top | |