gistengistne·bræt

gistne

verb. _ med sideformen gistle (Angel, spor. i SønJy´S). _ gjestèn SVJy´S; gestèn/Ágestèn (K 1.9) SønJy´S (± Als og Rømø); *gesèn Fanø; gisèn, gesèn, gjesèn, SønJy´N, sideform spor. i SønJy´S; ÁgjæsèÏ Angel; (passiv:) gjestlès Tønder. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t $Bov; *gjæsselt spor. i ØSønJy´S.

[formentlig < nedertysk gesseln, gisseln, gistern (= pensle brød før bagning); Sønderjy (± Als, Rømø og Fjolde), spor. i Sydjy; se kort; syn.: smide x, væde x]

Tæt afhjemlet

= pensle og forbage brød; før de opslåede brød blev sat i den murede bageovn til bagning, blev de penslet (vist oftest med en klud) og skudt ind i ovnen et par minutter på et bræt (jf. gistne·bræt, gistne·fjæl), mens ilden endnu brændte eller umiddelbart efter at flammerne var ophørt; derpå blev brødene taget ud, vendt og penslet på den anden side, hvorpå brødene igen kom i ovnen et par minutter; brødene blev penslet med en blanding af mel og vand, råmælk el. æggehvide; gistningen bevirkede, at overfladen blev glat og blank, samt iflg. nogle optegnelser, at hæveprocessen standsede, iflg. andre, at den fremmedes; stedvis bruges ordet alene om forbagningen; efter forbagningen blev ovnbunden renset for aske, og den egentlige bagning, der for rugbrød strakte sig over ca. 2 timer, kunne begynde. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). "o gjæssen" foregik på denne måde: Aske og gløder blev skubbet til hver sin side i ovnen med ovnragen. Tre brød blev anbragt på "æ gjæssenfjæl" _ et aflangt brædt med håndtag, der forinden var gjort godt vådt. Det blev stukket ind på ovnbunden mellem de to glødevolde og holdt der, indtil varmen havde dannet en tynd skorpe på brødene. Derefter blev de taget ud igen, og så blev brødene vendt. ØSønJy´N. _ (overført:) dæñ æ jo kun ¡gestnèt = den (dvs. han) er jo kun gistnet, dvs. han har ikke opfundet Krudtet. $Vodder. $Løgumkloster. "du ligner en gistnet Kat", sagde man til en, der saa bleg ud. ØSønJy.

gistengistne·bræt
Sidens top