gist
gistne| gist | gistne |
adj. _ udtale »kort (med noter).
\ Ìogså djistèn HornsH; Çogså gjistèn ØHanH; også gi·(j)stèn, ge·stèn spor. i Thy; også gi·stèn spor. på Mors; Èogså gje·stèn, gjæ·stèn spor. i Hards´NV.
1) = utæt (især om kar og andre bødkervarer, hvis stave er tørret ind) [Nordjy (± Læsø), Ommers, MVJy, Sydjy (±SØ), spor. i Midtjy´Ø; se kort; syn.: lagn x, læk x, rag x, stav·rassiet]
 |  Tæt afhjemlet |
et Kar som er utæt, er giesten og den Mund, der lader Maden løbe ud kaldes og (= også) gjesten. Plesner.1807. et skyllekar skulle såvidt muligt være af en solid træsort, så det ikke i de tørre perioder blev gistèn og faldt fra hinanden. $Haverslev. æ kå¿r æ gij·stèn, så sku æ jo bønsès; de war jo bæst å sæt dæm i nöj dyj¶b wañ¶ = karret er gisten, så skulle det jo bønses (jf. Ìbønse 2); det var bedst at sætte dem (dvs. gistne kar) i noget dybt vand. Thy. A trower den er møj gisten, Wolle, den turr a ett wow mæ uud i = jeg tror, den (dvs. en båd) er meget utæt, Ole, den turde jeg ikke vove mig ud i. BarnHimmerland.II.91. _ (overført:) Han el. hun er saa tæt som en gisten Kaa·r, te e Vaa·nd flyver aa· (som et gistent kar, som vandet flyver af) _ om Den, der ikke kan tie med hvad Den (dvs. vedkommende) veed. Schade.63. \ (hertil:) gistnes = blive gisten. *Melsen.1811. *NFogtmann.1812.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = med blegt, gustent udseende; mager [muligvis ved sammenblanding med gusten, pisten etc.; spor. afhjemlet] do si¶è så jistèn = du ser så gisten ud, siges til den, som ser ilde ud, er bleg. $Hellum.
3) = ufrugtbar [kun anførte kilder i MØJy; forældet] gjesten (siges om) Koen, der af Ælde ei kan nemme (dvs. blive med kalv); Lighedspunktet (med betydningen utæt) er: det er spildt, hvad der kommer i det. HBrøchner.ca.1810. NVDorph.1833. gisten Leer = mager, ufrugtbar Leerjord. JRHübertz.ca.1835.
| gist | gistne |
| Sidens top | |
}){kind=link}