gild·mælket
gildster| gild·mælket | gildster |
adj. _ med sideformen gild·mælkes. _ 1.sms.led: samme udtale som i »gild·mælket. _ 2.sms.led: (l/Ï K 4.8:) ´mjælks Hards´NVÌ, SØJy´S, SønJy´Ø (± Sundeved og Als), Angel; ´mjælkès SVJy´S, SønJy´VÇ og ´S, $Rise.
\ Ìdog ´mjæls $Vejrum, ´mols $Tvis; Çdog ´mjalkès $Vodder.
[1563: gielde´, gieldmelks (Rhode.HaderslevAmt.300+315); < Çgild; syn.: ged·mælket, gild·mælket]
1) = med nedsat mælkemængde (om ko, der ikke (som normalt) er blevet drægtig igen) [spredt i SønJy (± Sundeved og Als), spor. i Sydjy´S og Angel; syn.: om·løber x, over·løber x] En ge·ldmjælkès Ko (malkes) vedvarende¨ til den blive "se¶n" (dvs. ikke mælkegivende) af sig selv, eller (ved, at) man efterhånden lader være med at malke den (jf. sen x). HostrupD.II.1.195. _ (talemåde:) dæñ æ snå¿r lisè gu¶è som en gj欷mols kow¶ (= den, dvs. en rindende næse, er snart lige så god som en gildmælks ko), den kan der nemlig ingen kalv blive i, det "løber af den" (med ordspil på kalv x). Skautrup.H.I.196.
2) = ophørt med at give mælk (om ko, der snart skal kælve). *$Vodder.
| gild·mælket | gildster |
| Sidens top | |