gild·mælks

gild·strinte

gildster

adj. _ med sideformen gildstret. _ *gjelster Ommers (OBork.1814); *gelstred DjursNH (NBWelling.ca.1840); gæÏ·strè Fjends´S.

[< Çgild; kun anførte kilder i Midtjy; syn.: gild·strippet]

= ikke drægtig, men stadig lidt mælkeydende ko.

gild·mælks	gild·strinte
Sidens top