gik·sejl
Çgild| gik·sejl | Çgild |
Se også Çgild (adj.), Ìgilde (subst.)
adj. _ (l/¬ K 4.6:) gi¬¶/gi¬ (K 1.1) alm.; ji¬¶ Vends (F.); ge¬¶ $Vodder; også jel¶ SØJy. _ plur.: gi¬· Hards, $Darum; ji¬· Vends (F.).
1) = dygtig, klog; brav, god [spor. i Vends, NVJy, Sall, Hards, MØJy´S og Bjerre; fortrinsvis i ældre kilder] Bjerre (Plesner.1807). gi¬¶ o gjöw¶ = god og dygtig. SVJy. \ (også, ironisk) = upålidelig; uduelig [spredt i Hards og SVJy´N; spor. i Vends] æn gil¶ Svæn¶ (= svend), en, som ikke er pålidelig, en, som man ikke regner for noget. Holmsland. de æ no gi¬· fy·r = det er nogle kønne fyre (sagt af gammel kone om sognerådet, der havde sat hendes skat op). Hards (HPHansen.Opt.).
2) = rar, flink, godmodig; artig [VSønJy´N og ØSønJy (±SV), spredt i øvrige SønJy (±SV), spor. i Sydjy´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
æn gi¬¶ kwiñ·fålk = godsindet (kvinde). $Darum. (til barn:) Hvinne Do it vil væ gild, fæ do noue i e ø·st = hvis du ikke vil være artig, får du nogle (smæk) i rumpen. SønJy´S. E Hæst æ giæd nåk, dænd vær¶kèn bir¶ hældè slæ¶r = Hesten er from nok, den hverken bider eller slår. HostrupD.II.1.199. (hans) Oldemor sagde altid: "Det var gildt do kom!" (= rart, du kom). $Løjt.
| gik·sejl | Çgild |
| Sidens top | |