gig
gigle| gig | gigle |
adj. _ med sideformen giglet. _ gichèÏ, gechèÏ alm.; gichÏè Åbenrå, sideform i Sundeved´NV.
[< gigle; beslægtet med norsk dialekt gigl, giglen (= vakkelvorn); Als, Sundeved (dog kun spor. i ´S), Åbenrå´egnen; se kort; syn.: gigle·vorn]
 |  Tæt afhjemlet |
= leddeløs, vakkelvorn. Æ Kreddbar ¨ æ gighel i åld æ Granåte = Trillebøren ¨ er leddeløs i alle Ender og Kanter (jf. gra¡nat). FeldstedSg (Sundeved). _ (overført:) di danset å juggle te e klok hall to nat, _ da var Mitte no å blævn gichel i e grano’te å vill hjem = de dansede og lavede larm til klokken halv to om natten; da var Mitte (kælenavn for Marie) nu også blevet mør i alle lemmer og ville hjem. Havbogasse.1981.
| gig | gigle |
| Sidens top | |