giggel
gigle·vorn| giggel | gigle·vorn |
verb. _ gichèÏ _ præs.: gichÏè
[beslægtet med norsk dialekt gigla (= vakle)]
= rokke; vippe (på stol). Stolen gigle, dvs. staaer ikke fast. *FelstedSg (Sundeved). om skuffer der er slør i: (de) veµlè å gichlè (= rokker, når de bliver trukket ind og ud, jf. hvingle x). *Åbenrå. Do maa it sed aa gichel aa e stoel = du maa ikke sidde og rokke paa stolen. *FelstedSg (Sundeved).
| giggel | gigle·vorn |
| Sidens top | |