gift·ært
giggel| gift·ært | giggel |
subst. _ gik alm. (spor. vsa. gek); gjik Han, Samsø; jik ældre form i Vends; gi©¶ $Agger, $Houlbjerg, sideform i $Ål. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = tohjulet enspændervogn (til persontransport) [< engelsk (via ældre rigsmål); spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy, spor. i Vestjy] gik = høj, tohjulet "enspændervogn" til stadsbrug; før bilernes tid ret alm. køretøj for dyrlæger, handelsmænd og lign., som let befordring i professionens tjeneste. $Vroue. (talemåde:) væ· tridi hyw¶Ï te èn gik = være tredje hjul til en gig, dvs. føle sig overflødig (fx sammen med kærestefolk). $Hundslund.
2) = tohjulet trækvogn (anvendt som alternativ til trillebør) [spor. i MØJy´N]
| gift·ært | giggel |
| Sidens top | |