ÈgiftÇgifte

Se også Çgifte (verb.)

Ìgifte

subst. _ med sideformen gift. _ gywt alm.; gyw·t Mors, $Voldby, sideform i MØJy; jy÷wt Vends. _ genus: neutr./fk. (K 7.1; dog fk. ABerntsen.M.21). _ plur.: u.end.

[spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; syn.: giftende]

= giftermål; ægteskab. haçj fæk e gåt jyw·t (= han fik et godt giftermål), med Hensyn til den anden Ægtefælles Rigdom. $Tolstrup. _ (talemåder:) manè gyw·t gi guè sæµiklej¶è = mange giftermål giver gode sengeklæder. MØJy. do ku næm¶t mest det jyw·t mɶ è = (du kunne nemt) miste dit giftermål med det, (sagt) til en der undslår sig for at göre noget. Vends (F.II.596). Naar man uforvarende kommer til at brænde en andens Klæder med Ild og Lys, siger man: "Swi te Gywt" (= svid til gifte!), da det varsler vedkommendes snarlige Bryllup. Krist.JyF.IV.377.

ÈgiftÇgifte
Sidens top