Çgift
Ìgifte| Çgift | Ìgifte |
Se også Ìgift (subst.), Çgift (subst.)
adj. _ udtale »kort (med noter). _ plur.: u.end. alm.; *givvt LBælt (én optegnelse); også gyw·t $Emmerlev.
\ Ìogså (ældre) djywt i ´N og spor. i ´Ø; Çvsa. dywt; Èogså gywt Him´V; ¢også (ældre) *gjywt Ommers´V; £også giwt SønJy´NØ og ´SV; også gjywt SønJy´SØ, Angel; (spec.) gju·t Åbenrå.
= rigsm. Di skal sÉj I te få¿r å mu¶èr å te ò¬· gjywt fòlk = de (dvs. børnene) skal sige "I" (i stedet for "du") til far og mor og til alle gifte folk. Kvolsgaard.L.148. (ironisk:) Bevaares val! Vi er civilisered, aa gyvt mæ vor Kvonner (= og gift med vore koner), aa konfirmered. JSøe.TB.44. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) De æ sølè å væ jywt å ièn Ku·n (Maj) ha = det er sølle at være gift og ikke have nogen (rigtig) kone/mand. AarbVends.1929.286. De æ stræµ· å væ gywt å ålè væ glaÛ = det er strengt at være gift og aldrig være glad. MØJy. bæjèr gåt lå§kèt eñ reµ· gywt (= bedre godt lokket end ringe gift), dvs. det er bedre at få god betaling til et slegfredbarn (= uægte barn) end blive slet gift. $Darum. å wÉ jywt te knÉ¿èn (= at være gift til knæene) ¨ om to ugifte, der lever som Mand og Kone. $Børglum. Do sku ha vot gyvt, Mads Vejer = du skulle have været gift, Mads Vædder (sagt til den, der opfører sig uregerligt). Him (jf. citat under Çgifte). "Æ do gyut?" (= er du gift?), spurgte Manden, han syntes Drengen snakkede "gammelkloeg" (en for tidligt udviklet Mundraphed). Ommers. (spøgende:) Hon ær å de Slaw, de ær te¡strækèlæ å wær jywt ¨ mæ ¡jæn å = hun er af den slags, det er tilstrækkeligt at være gift med én af. AarbVends.1933.103.
| Çgift | Ìgifte |
| Sidens top | |
}){kind=link}