Ìgifte
gifte·blind| Ìgifte | gifte·blind |
Se også Ìgifte (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.5, K 1.6. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: i alm. samme udtale som inf.; jywt/djywt (analogt med inf.) Vends; ´et (K 6.1) spor. afhjemlet (men i ældre kilder kun fra Djurs). _ ptc.: i alm. samme udtale som »Ègift; også gyw¶t $Voldby, $Hundslund, $Gosmer, SSamsø; ´et (K 6.1) spor. i yngre kilder fra Midtjy´Ø. _ passiv: (inf. og præs.) ´ès
\ Ìspor. også jy÷wt; også (ældre) djyw·t i ´N og spor. i ´Ø; Çogså dywt; Èogså gyw·t Him´V; ¢også (ældre) gjyw·t/gjyw§t spredt i Midtjy; £også Ágiw(·)t i ´NØ; også giw·t/giw§t (K 1.5, K 1.6) i ´SV; også Ágjyw(·)t i ´SØ; (spec.) Ágju·t Åbenrå.
= rigsm. De fem Sønner skulde selvfølgelig helst have hver en Gaard, og det gjaldt saa om at "gifte sig ind" (med datteren til en gårdejer). SJyMSkr.1933´34.18. Endskjønt det heder (med en talemåde): dæsom di gyvter dem foer en Goor, de fortryder di innen Oor (= dersom de gifter sig for en gård, så fortryder de det inden et år); saa er det dog ikke sjældent at Giftermaale ere foreenede med Gaardes Afstaaelse. En Fæstegaard, hvori er en Datter der skal forsørges, afstaaes til en Ungkarl, under den i Fæste´Contracten udtrykkelig nævnte Betingelse, at han skal ægte Datteren. Schade.68. å da di håd tjænt sam¶mel en fæmmesæjs O¶r, gyw·t di dæm lissom ande Folk = og da de havde tjent sammen (dvs. som karl og pige på samme gård) en fem´seks år, giftede de sig ligesom andre folk. HJens.HDF.30. di ær jo komèn ga϶t a ¡stæj, å no mo di giwt dæm = de er jo kommet galt af sted (dvs. pigen er blevet gravid), og nu må de (dvs. er de nødt til at) gifte sig. $Tved. _ (som overtro el. blot spøgende:) veñèr ¡jæn¶ ¡så¿r får æ ¡jön· å æ ¡bo¿r, så ¡så·j di han blæw ¡e§t ¡giwt i ¡siw¶ ¡å¿r = Naar en sad ved Hjørnet af Bordet (naar de spiste), saa sagde de, han ikke blev gift i 7 Aar. $Vodder. ¡dæn¶ dæ ¡fek de ¡si·st ¡ni¿©, dæn¶ bløw ¡it ¡gywt; ¡ni·©èt bløw ¡kal¶ dèn ¡gamèÏ = den (opbinder), der fik det sidste neg (i kornhøsten), blev ikke gift (sagde man); neget blev kaldt den gamle (jf. Ìgammel 2.2). MØJy. To Søstre maatte helst ikke blive gift samme Dag, saa tog den ene Lykken fra den anden. AarbThisted.1951.259. _ (spøgende:) æ ¡trow¶r æ blywèr ¡gywt ªwe¶ èÛ (= jeg tror, jeg bliver gift ved det), alm. udtryk for at man synes at arbejdet trækker længe ud; en pige, der skulle gøre rent på et uryddeligt loft, sagde: æ ¡trow¶r æ blywèr ¡gywt ¡ò§p po ¡Ûæñ¶ ¡lòwt (= jeg tror, jeg bliver gift oppe på det loft). $Torsted. _ (i adskillige talemåder, ud over Schade´citatet ovf., fx:) tit blywèr sow¶ gywt får æ tråw si skyl¶ = tit bliver (en) so gift for trugets skyld (jf. de første citater). $Vroue. dæñ¶ dæ gywtè sæ fo pæµ·, fotryj·Ûèr èr i æ læµ· = den der gifter sig for penge, fortryder det i længden. $Agger. Gywt dæ far do blywwe klog = gift dig, før du bliver klog (nok til at lade være). ØH.1936.157 (med variant i Kok.Ordspr.14). Æn ska lastes nær æn ska gywtes å ro·ses nær æn ska dø = man skal lastes (dvs. kritiseres), når man skal giftes, og (kun) roses, når man skal dø. Røjkjær.Opt. Do skuld’ gyvtes, din kræsen Rad, soj æ Mand te æ Hund = du skulle giftes, din kræsne rad, sagde manden til hunden, (så skulle du nok lære at spise, hvad der bliver serveret). SJyMSkr.1931´32.188 (med varianter, fx til person der optræder »kovtet). \ (overført) = parre sammen (to og to) [spor. i Nord- og Midtjy] Valborg aften under blusset står en (»gadebasse) frem og gifter karle og piger (til) »gadelam. Ommers. "Æ Kaahrpigger" (Kartepigerne) skulde (ved et »kartegilde) "gywtes", og Brudgommene skulde være de fremmede af Mandskønnet, der paa Kartedagen tilfældig kom i Huset. AarbSkive.1911.19. laa der saa (hos træskomageren) 10´12 træsko færdige, skulde de gyutes, parres. MØJy.
| Ìgifte | gifte·blind |
| Sidens top | |
}){kind=link}