gernegerrig

gerning

subst. _ (»´ing:) gjær·neµ/gjærneµ (K 1.3) alm.; (ældre former:) janeµ Vends (dog djaneµ HornsH´N); gjaneµ Han, spredt i NØJy, Midt- og Sydjy; gjareµ $Agger; gja·reµ Hards´NV; gja·ni SSamsø; gjæni NSamsø; gjæ·neµ, gjæ(·)nin Anholt; også gjæneµ MØJy. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] håñ gje ¡å¬è ¡daw¶s ¡gjæni = han gør aldrig dags gerning (dvs. bestiller ikke noget, er doven). $NSamsø. _ (talemåder:) dæçj¶ æ maçj¶, dæ jÒ maçj¶s janèµ = den er mand, der gør mands gerning. Vends. MånÉr hÉjÉr jÒ rap janengÉr = mange hænder gør rappe gerninger (dvs. får arbejdet til at gå hurtigt). Grønb.Opt.248. dæ·r le©¶èr do o di gjær·nèµèr _ så· æ mañ¶ te¶ è kuèn, hun lo i ¡ba·sèlªs浶 = der ligger du på dine gerninger, sagde manden til konen, hun lå i barselseng. $Vroue.

 Forrige betydning

2) i gerning = i gang (om et arbejde, en arbejdsproces). *Vends (Melsen.1811). vi hå¿r èt i gja·rèµ (= vi har det i arbejde), siges f. eks. om ulden ¨ dvs. den kartes og spindes. *Thy´S (F.).

gernegerrig
Sidens top