ge¡rip
gerning| ge¡rip | gerning |
adv. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3.
\ Ìogså djæ·rn, gja·rn; Çspor. også gjæn(·) Ommers´Ø; Èimod vest også gjæn·; ¢spor. også gæn(·); £dog jær·n $Fjolde.
1) i udtryk for noget ønskværdigt el. tilstræbelsesværdigt (især i forb. med verb. som ville, skulle, kunne, gide). èn ¡hjo·èªpisk de wa jo èn ¡gaj¶, dæ sku dæ ¡gja·n væ èn ¡gu¶è ¡skra¬¶ ¡i¿ = en hyrdepisk det var jo en gad (jf. gad 3), der skulle der gerne være et godt skrald i. $Give. ¡manèr ve¬ jo så ¡möj¶ ªgråw· ªgjæn· ªha¶ èm = Mange holdt jo saa forfærdelig meget af dem (dvs. af Blodpølser). $Vodder. do ku da gjæn ta¶ å gyè mè dæn¶ tjænèst = du kunne da godt tage og gøre mig den tjeneste. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i udtryk for villighed, parathed (især i forb. med verb. som kunne, gøre). æ Áskamt mæ Ásårn te æ kuñ Ágjærn haj kråfèn ªi et Ámu·sgaf = jeg skammede mig sådan, at jeg gerne havde krøbet i et musehul. $Rise. vi ¡gy·è it è Ágjæn· da = vi gjorde det da ikke gerne. $Als. Æ gik så gjenn lang Vej om Nat / i Ræen og Blæst ¨ / om itt dit Hjart ho vætt så hadt = jeg gik så gerne lang vej om natten i regn og blæst, hvis ikke dit hjerte havde været så hårdt. MartinNHansen.RB.93.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i udtryk for tilladelse (især i forb. med verb. måtte). de ma do ja·n ha Low te = det må du gerne have lov til. Vends. Mæn i æ Kjerk maa di jo eit gjan snak slæt saa hött, som nær di æ Hjæmm = men i kirken må de jo ikke gerne snakke helt så højt, som når de er hjemme. Fur.
Forrige betydning - Næste betydning
4) i udtryk for mulighed (i forb. med verb. kunne). no kan è lam· ves gja·r torè sè si¶èl = nu kan lammene vist godt torve (dvs. klare) sig selv. Mors. hañ ku ¡gja·n ha ¡mest è ¡liw¶ ¡ve¶èt = han kunne let have mistet livet ved det. $Bjerre. de ka ¡gja·n ¡ski¶è te han æ borè ¡klo¿© å dø©§tè ¡mæ·n a ¡håwèr ham no e§t = det kan godt være, han er både klog og dygtig, men jeg bryder mig nu ikke om ham. Hards. ¡Dæk hældè ¡di Kan¡tøflèr e¡nat, de ku gjær·n gi Fröjst = Tildæk hellere disse Kartofler inat, det kunde gjerne (let, måske) give Frost (fryse). HostrupD.II.1.99. (talemåder:) do skal e§t spå§t mæ æn dø¿ gri¿s, æn ku gja·n sto åp o gryñ§t, eñda èn hår lo dø¿ i træj¶ da·w = du skal ikke spotte med en død gris, den kunne let stå op og grynte, selv om den har ligget død i tre dage. $Darum (F.III.501). De ka gjar væ san (= det kan gerne være sandt), plejer Morsingen at sige, naar man fortæller ham en Tildragelse eller Tings Beskaffenhed, som er ham ubekjendt. Schade.129.
5) i udtryk for regelmæssighed. hon kom¶mer ja·n hwa¶ sønda = hun kommer som regel hver søndag. AEsp.VO. ¡så kåm di jo ¡s忬t i ¡de, å ¡så sat di eÛ ¡hæn¶ i en ¡krok, får di ha·Û jo ¡etè ¡ge·n ¡ro¿ te å ¡e·Û de ¡he·lè po ¡jeñ¶ ¡gaµ¶ = så kom de jo salt i det (dvs. i smørret), og så satte de det hen i en krukke, for de havde jo som regel ikke råd til at æde det hele på en gang. $Anholt. de wè gjæn ¡pi©èrn dæ ¡last = det var gærne Pigerne, der læssede (Hø). $Gosmer.
| ge¡rip | gerning |
| Sidens top | |
}){kind=link}