ge¡fallen
ge¡færlig| ge¡fallen | ge¡færlig |
subst. _ 2.led: ´¡fjæ¿s/´fjæ·s (K 1.9) alm.; også ´¡fæ·s dominerende i ØSønJy og på Als. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[vel spøgende i tilslutning til tysk Gesicht, jf. ODS.; spredt i Sydjy´S og SønJy, spor. i øvrige Nørrejy]
= fjæs, ansigt. de war ¡eñtj no ¡knøw¶ ge¡fjæ¿s haj ¡ha· = det var ikke noget kønt ansigt, han havde. Vends. sikèn èt gifjæ¿s han sat åp = sikke et ansigt, han satte op. MØJy. hañ ¡slo· ham ¡li·© i e gè¡fæ·s = han slog ham lige i fjæset. $Øsby.
| ge¡fallen | ge¡færlig |
| Sidens top | |