ge¡falde

ge¡fjæs

ge¡fallen

subst. _ 2.led: ´¡falèn

[< nedertysk gefall(en); jf. Dialektstudier.V.284]

 Næste betydning

1) = behag, ønske [1680: gefallen Als´N (Vider.III.77)] De vår ¡í ætèr ¡sit Gefalèn, te han sku stå è Gå¶r a¶ = Det var ikke efter hans Behag (Ønske), at skulde afstå Gården. *HostrupD.II.1.229.

 Forrige betydning

2) = tjeneste, venlighed. *HostrupD.II.1.229. han ¡gø· ham èn ge¡falèn = han gjorde ham en tjeneste. *Sundeved.

ge¡falde	ge¡fjæs
Sidens top