ÇgasseÇgast

Se også Çgast (subst.), gide (verb.), Ìgive (verb.)

Ìgast

subst. _ gast _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ga·stèr Thy; ga(·)st $Agerskov; ga÷st $Hostrup; Ágast $Løjt.

[< nedertysk el. frisisk gast (egl. = ånd, spøgelse)]

 Næste betydning

1) om person.

1.1) = (hård) fyr, mand [spredt i Nordjy og Midtjy, spor. i Sydjy og SønJy´N] de ær ej gromme Gast, om en som er den fremmeste i Svir og Tummel (jf. svire·gast). Vends. \ (også) = (skrap) kvinde. en ond gast; bruges mest om en qvinde, en »Jesabel. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).

1.2) = smådreng; (sj.) lille pige [spor. i Nord- og Midtjy] søhn en bette Gast = sådan en lille fyr (om hyrdedreng). AarbMors.1926.116. æn arrig Gast, om et lille Barn, der skriger meget. Holmsland.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = dims, tingest [spredt i NVJy, spor. i Hards´NV og Vends´N] Dæh wa saa manne Gaster aa Dorner lih fræ en stur Hanyws te en bette Prægl = dér (i huggehuset) var så mange forskellige tingester, lige fra en stor håndøkse til en lille syl. AarbMors.1926.94.

 Forrige betydning

3) = byld; filipens [jf. Dialektstudier.V.103f.; ØSønJy nord for rigsgrænsen (±SV, ± Sundeved´Ø), spor. i øvrige SønJy, i SØJy´S samt (især i ældre kilder) Nordjy og Hards´V; se kort]

Tæt afhjemlet

han haj en grim gast i æ nakk = han havde en slem byld i nakken. $Løjt. en j欶 Gast = et smertefuldt Bullenskab. $Lejrskov.

ÇgasseÇgast
Sidens top