Se også Çgar (adv.), garve (verb.), gide (verb.)
adj. _ ga·r _ neutr.: ´t
[< nedertysk gaar; Fjolde]
= mør; gennemkogt, gennemstegt; gennembagt. a ¡brå· æ ¡ga·r dæñ kañ kom ¡a·w = stegen er mør, den kan komme af. $Fjolde.