gan·æbleÇgar

Se også Çgar (adv.), garve (verb.), gide (verb.)

Ìgar

adj. _ ga·r _ neutr.: ´t

[< nedertysk gaar; Fjolde]

= mør; gennemkogt, gennemstegt; gennembagt. a ¡brå· æ ¡ga·r dæñ kañ kom ¡a·w = stegen er mør, den kan komme af. $Fjolde.

gan·æbleÇgar
Sidens top