gartne¡ri
garver| gartne¡ri | garver |
verb. _ garè alm.; garo Djurs´N (dog garu Rougsø); gar· $Vroue; gærèv $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. Djurs´N. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; garo hhv. gar¶o Djurs´N; (ptc.:) gærèft $Fjolde; også gar¶è Vends; også gar¶èt Hards, MØJy.
[formen med ´æ´ formentlig påvirket af tysk gerben; spredt afhjemlet; syn.: ¢bede, be¡rede 1]
= rigsm. A sku ha ¡gar¶èt dæñ¡hæ¿r ¡bæ϶è å èn ¡röw¶, som a ¡nylè hår ¡sköt i æ ¡hi·è = jeg skulle have garvet den her bælg (dvs. dette skind) af en ræv, som jeg har skudt for nylig på heden. Hards. \ (overført:) garve nogens skind/ryg/rygstykker (el. lign.) = prygle [spor. i Nørrejy] a ska garo ret sken¶! (= jeg skal garve dit skind!), siges truende. $Voldby.
| gartne¡ri | garver |
| Sidens top | |