![]() | ![]() |
verb. _ gaj· _ bøjning: gajèr gajè gajè
1) = stikke; støde, puffe [< gad 1] Hanj gaje Hestenj i Røwen me Pigtjæppen = han stak hesten i røven med pigkæppen. *Lars.Ordb.70. A gaje ham i Sijeren, dvs. stødte ham i Siderne med Spidserne af Tommelfingrene. *Lars.Ordb.70.
2) = piske; skylle (ned) [< gad 3] Han gajer o! (= pisker på, driver på). *Hards (PKMadsen.Opt.). "De gajer", om Regn osv. = giver (ned), pidsker paa. *Hards (PKMadsen.Opt.). "No ska a low for, no gajer hun" (= nu skal jeg love for, nu giver det noget; sagt) da vandet skyllede ind i huset ¨ under stormfloden 1772. *Hards´NV.
![]() | ![]() |
Sidens top |