gab·åbengadde

gad

subst. _ gaj¶/gaj alm. (K 1.1)Ì; ga¶j Vends; også (i betydning 3) gåj¶ Hards (±N), SVJy, spor. i SØJy´N og RibeH; også (i betydning 8) Ágaj(·) Als. _ genus: mask./fk. (K 7.2)Ç. _ afvigende bf.: u.end. VendsÈ. _ plur.: ga÷j Vends; gaj· øvrige Nørrejy¢; ´èr $Fjolde.

\ Ìdog gaj· $Agerskov; Çogså neutr. (i betydning 8) KærH; Èogså ´è (i betydning 9) KærH; ¢dog (i betydning 8) gåj· $Darum.

 Næste betydning

1) = (kort) spids genstand mv.

1.1) = jernpig, søm, sømstump [Vends og Han´Ø, spredt i Him (±SV) og på Læsø; se kort; syn.: Ìbrod 2.1]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Gaj’ bruges meget ¨ til Træsko, ¨ til at slaa noget Saalelæder til med, eller ogsaa bankes i Træskobunden for at den kan modstaa Sliddet. Lars.Ordb.69. gaj¶ ¨, spids man kan stikke el. rive sig på, fx søm der er gået gennem træskobunden. AEsp.Læsø. gaj· er (bl.a.) Smaasøm, som man slaar i Træskoene for at kunne staa fast i glat Føre. $Børglum. \ (hertil formentlig, overført:) "prÒw· min gaj·" = prøve mine Kræfter, Evner. *$Børglum.

1.2) = tand, tandstump [spredt i Vends´S] saa skrallov hon aa wijst her Hogtæjer, no Gaj saa laang = så skraldgrinede hun og viste sine hugtænder, nogle gajer så lange. Thise.NKS.10. A hår i gal gaj i tjawti = jeg har en gal tand (dvs. en tand, der gør ondt) i kæften. KærH.

1.3) = brod hos bi [syn.: Ìbrod 1.1] *VoerH (MØJy). \ (overført) = "brod" i byld; byldemoder. *Him´V. \ (også, i videre betydning) = filipens, (lille) byld. *$Hellum. *$Haverslev.

1.4) = mands/handyrs kønslem [spor. i Vends og Vestjy] Hesten har en ordenlig (= stor) gaj. Fjends. _ (jf. betydning 7.1:) hon hòr fòjjen sæ jænting i ga¶j = hun har fundet sig et eller andet mandfolk, egentlig penis. AEsp.VO. (AEsp.VO.V.43).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = lang, tynd kæp, stage mv.

2.1) i alm. [spredt i Fjends´S, MØJy´M og ´S og SØJy´N] (på) Læggepladsen jævnede han Dyndet (dvs. det æltede tørvedynd) ud og spidsede Tørvene til med en tilspidset Gaj. MØJy.

2.2) = lang stang med tværpind, som ved tækkearbejde bruges til at løfte neg højt op [spor. i HadsH (MØJy)] ved meget høje Tage brugtes ¨ en "Gaj". Det var en lang, smækker Granstage, hvis øverste Ende var tilspidset, og ca. 1/2 Alen fra Spidsen var den gennemboret med et Hul, hvorigennem en Tværpind var stukket. Naar denne Gaj blev stukket i Klæplingens (= halmnegets) Rodende, kunde Halmen løftes op i den ønskede Højde. OdderSg. $Gosmer.

2.3) = fiskestang med el. uden snor, line; i LEft.1804.783 kaldt Gojskaft [NØJy, Fjends, spredt i Hards med tilgrænsende egne af SVJy´N, SØJy´NV og MØJy´V, spor. i NJy, på Mors, i Djurs og SVJy´M; se kort; syn.: mede·gad x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

a ska føe mæ pænt mæ mi Gai aa mæ mi Krog = jeg skal føre mig pænt med min fiskestang og med min krog (dvs. fange mange fisk). And.GildeÎ.22. \ (vist også) = fiskeline [spor. i Hards]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = (kortskaftet) pisk med lang snert, evt. med »skrald; især brugt af fårehyrder og studedrivere [NVJyThy´N), MVJy (dog kun spor. i Fjends), SVJy (med tilgrænsende egne af SØJy´N) og VSønJy (±S, ± Vadehavsøerne), spor. i Him, MØJy, øvrige SØJy og SønJy; se kort; syn.: svøbe x]

Tæt afhjemlet

en Gaj er en stor Svöbe af en 5 Kvarters (= ca. 80 cm) Stok, helst Hassel, ¨ deri knyttet Snoren af tyndt »Hælsimereb paa omtrent 4 Alen, saa et Stykke Hvedlæder´Øl (= rem af »hvedelæder) paa 8´10 Tommer og endelig en Smække (= skrald) paa 4´5 Tommer af tvunden Hamp (dvs. samlet længde for snert mv. ca. 2,8 m). Thy. Skidt mæ a gåj, den ved æ høwder, hwor lundt a ka no mæj, mæn æ klondtkjæp ær bæjer = skidt med pisken, den ved høvederne hvor langt jeg kan nå med, men kluntekæppen er bedre. SVJy (MarkMont.1972.58). læ en småeg æ gaj = lad den smage pisken, om en doven krikke. Mors.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = (kort) tobakspibe [Vends´M og ´S (dog kun spredt mod sydvest), spredt i Han´Ø; spor. i Vends´N og Him; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

gaj¶, f.eks. en kridtpibe med kort spids. $Hellum. haj røeger å en bette stakken gaj = han ryger på en lille, kort pibe. Vends´S.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = bøje, vager til afmærkning af fiskegarn, krogliner mv.; især oppustet svineblære el. (senere) lille kegleformet trætønde [Thy (±N); spredt i SVJy´NV, spor. i Han og Hards´V; se kort; fiskersprog; syn.: dob·tønde, tryle x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

(til linen) er fastgjort "æ Gaj" (en oppustet Blære eller en Skindpose). Gajen viser, hvorfra Skibet har begyndt at sætte (dvs. udsætte kroglinerne). Klinting.FN.59. Enderne af hver "link" (= lænke af 3´6 garn) var markeret af ¨ "en gaj", d.v.s. en lille spidstønde, eller "en »dobber". AarbThisted.1976.69. nå wi gi ¡si¬èªgår browèr wi ¡åsè gaj·, jæn¶ po hwæ¿r æ·ñ å èn pa stø§kèr mö§t po¿ = når vi giver (dvs. sætter) sildegarn, bruger vi også bøjer, en på hver ende og et par stykker midtpå (nemlig på lænken af 20´25 garn). Thy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = dims, tingest [spredt i MØJy, spor. i øvrige Midtjy´Ø, i Thy, Him og SVJy] ¡hwans æ ¡Ûe fu èn ¡gaj¶ = hvad er det for en tingest, fx om primitivt, hjemmelavet redskab el. hjælpemiddel. $Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) om person.

7.1) = fyr; hård, hoven, sær mand [spredt i Nordjy, Midtjy´Ø, SØJy´N og på Als; syn.: Ìbrod 3.1] do è i få·lè gaj¶! (= du er en gevaldig karl!) skæmtende til en, der er lidt hoven. $Voldby. han æ så ¡mÒj¶ èn ¡sæ·rè ªgaj¶ (= han er virkelig en sær fyr), om person af påfaldende, sjusket el. klodset udseende. $Torsted. èn ¡li¿ ¡gaj¶ (= en led fyr), dvs. mærkelig, afstikkende, måske lidt utroværdig person. $Haverslev. han æ en ¡gaj = (han er) uduelig, vanskelig at komme til rette med. AlsOrdsaml.

7.2) = livlig ung pige, kvinde [spor. i SØJy og MØJy´S] (hun er) en værre gaj, dvs. lidt for livlig og med lidt skøre indfald. SØJy. \ (spec.) = rappenskralde. *Fjends.

 Forrige betydning

8) = puf, prik med noget spidst [< betydning 1 el. < gadde 1] Rytteren giver Hesten nogle Gaj i Siderne med Sporerne. *Lars.Ordb.69f. a ga ham æ ga¿j i sijjn, får at haçj entj sku fåsnabbel¡sij¶r sæ = jeg gav ham et puf i siden, for at han ikke skulle tale over sig. *KærH (AEsp.VO.).

gab·åbengadde
Sidens top