Ìgab
gabe| Ìgab | gabe |
Se også Ìgab (subst.)
subst. _ udtale »kort; (desuden:) ga¿v $Havbro; også gaf ØHanH. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: gav¶è, ga߶èt etc. (jf. K 7.3) svarende til ubf. gav, gaß _ plur.: ga÷ß Vends; ga·v NØJy, DjursSH; gaß $Houlbjerg; ga·ß HadsH (MØJy), $Fjolde (vsa. ga·bè); ga·f/Ága·f (K 1.9) øvrige Sønderjy; gav¶èr/gav¶è (K 6.2) Fjends, NHorneH (SVJy), sideform i GjernH (MØJy).
[egl. samme ord som »Ìgab, men vokalen er (undt. i Fjolde og dele af NJy) bevaret kort, jf. vestnordisk gap]
1) = smal åbning, passage.
1.1) = over´ el. gennemgang i dige, hæk mv. [spor. i Øst- og Sønderjy; syn.: rende·gab] der er æ ga¶b i hÉkki dÉÉ·r som wi ræçjçjer øw¶wer te wò nòbo = der er en åbning i hækken, hvor vi løber over til vor nabo. AEsp.VO.
1.2) = smøge mellem to længer af en gård; især i Østjy´M ofte så bred, at den kan anvendes som drivvej el. indkørsel til gårdspladsen [Vends (med Læsø), NØJy´Ø, MØJy (±NV), Djurs (dog ikke optegnet fra Anholt) og Bjerre, spor. i øvrige Østjy´N og ´M, i SVJy og SønJy; se kort; syn.: slippe x, smuge x, smutte x]
 |  Tæt afhjemlet |
åbningen mellem to huse, fx mellem stuehus og en af udlængerne, kaldtes altid et gav: "kik ue ov gavet, om dæe komme noven" (= kig ud ad gabet, om der kommer nogen). MØJy. der er æ hæsli swö¶w ¨ i ga¶be imÉ·l rållingi å nÒÒst = der er et hæsligt svæv (dvs. en forfærdelig træk) i smøgen mellem stuehuset og kostalden. AEsp.VO. Hwes a wa let sient po et mæ Kyeren om Mærren, stoe Mue nie i Gawwet aa went po mæ. Di sku jo molkes ennen vi sku spies Unnow = hvis jeg var lidt sent på det med (at få hjemdrevet) køerne om middagen, stod mor nede i indkørslen og ventede på mig; de skulle jo malkes, inden vi skulle spise middagsmad. MØJy. ¡do ka pas ¡å¿ hæn i ¡ga߶èt, så ska ¡a ªmø·Û i ¡po¿tèn, te ¡gri·sèn ¡it ska slep ¡u¿Û ow ¡go¿rèn¡få w¶os = du kan passe på henne i gabet (en åbning mellem to huse i en firlænget gård), så skal jeg møde (dvs. passe på) i porten, at grisene ikke skal slippe ud af gården for os. $Gosmer.
1.3) = smal udmunding.
1.3.1) = udmunding fra hul genstand [spor. afhjemlet] Rederbådens vådarm blev givet over i storbåden, og to mand begyndte at hale (voddet) ind ¨, mens skipperen stod mellem dem og "pulsede i gabet" (= stødte med en stage ned i voddets udmunding) for at holde hornfisken inde i vådden. *Læsø (Budst.1958.97). æ gaf = Gabet på Maltporten (jf. malt·port x). Til at kravle ind ad, med Laage for. *$Vodder. (om blæsebælgens udmunding i essen, på smedeværksted:) *$Vodder. \ (spec.) = udluftningshul fra ovn; oftest specificeret som ange·gab, em·gab, ånde·hul x [spor. afhjemlet; syn.: ånde·hul x]
1.3.2) = udmunding af fjord etc.; oftest brugt som (del af) stednavn [spor. i kystegne af Midt- og Sydjy] Når det blæser, så at man kan høre (Vester)havet, siger man: "De koger garn i dag ude i Gabet!" ¨ Gabet = Nymindegab. Sgr.VII.175. Gav¶èÛ er ¨ Betegnelse for Indsejlingen til Knebel Vig. Mols. Øen (Fanø) har i sin Tid ved et Vandløb, kaldet Elses Gab, været delt i to Dele, deraf Betegnelsen Fanø og Sønderho. NMKrom.Fanø.I.4.
1.4) = smal slugt (gennem bakker el. klitter) [spor. i Vends´NØ, desuden $Vroue; forældet (men bevaret i stednavne)] (kommissions´indberetning 1795:) et Gab, Knob´Gabet kaldet, kommende lige fra Havet og ¨ som kan gøre Skade og true med at ødelægge Skagens Mark ¨ Dette Gab bør lukkes med et Gærde af Fyrre´Træer og Brædder paa 1Ô Alens Længde. Brüel.KVB.16.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hul.
2.1) i alm. [Sønderjy (dog kun spor. i ´NØ, og hér fortrinsvis i ældre kilder), spor. i Sydjy´V og ´S; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
hand hæ ¡gaf o e Áfek = han har hul i lommen. AlsOrdsaml. Æ las vojnet i æ gahf åh æ markvej. Da de føst vå åh æ skasé, gik det lidt mée rolle = (korn)læsset vuggede fra side til side (?) i hullerne i markvejen; da de først var på landevejen, gik det lidt mere roligt. SAndres.GB.51. i æ ¡tarèªgrø¿r ¡dæ·r låwèt vi èn ¡gaf i æ ¡me§t = i Boghvedegrøden der lavede vi et Hul i Midten (til Smør og Sirup). $Vodder. ¡lo¿st få mi ¡gaf = låst for mit Gab, sagde man, vist nærmest svarende til "Helle", når man legede "»So´i´Hul". $Mandø. (overført:) de måt ¡enè ¡gaf ¡bliw· i è ¡ska·r = der maatte ingen Aabning blive i Skaren (dvs. Ligskaren paa Vej til Kirke). $Vodder. _ (talemåder:) Det er en sællig (= sølle) Mus, der kun har et Gab (= ét hul). ØSønJy (Kok.Ordspr.73). Granne finder nok Gab, dvs. Naboen ved nok, hvor han skal finde Indgang. ØSønJy (Kok.Ordspr.15). æn ¡gaf hå¬èr ¡læµèr som æn ¡læp = et Hul holder længere end en Lap. $Vodder. _ jf. også burre 2. \ skære/få/gå gab på = skære (etc.) hul på [spredt i ØSønJy og på Als] (om byld:) dæ æ gåwn ¡gaf å· èn = der er gået hul på den. $Rise. Ved Flytningen ¨ trakterede Per med Smørrebrød og Kaffepunch og nødte dem, idet han sagde: "Tej ved! Vi har misæl en Brød mer som den, der er Gaf aa ¨" (= tag fra! vi har skam et brød mere end det, der er (taget) hul på). Fausbøl.Branderup.69. (overført:) Jeg og Søren har pløjet det Stykke ved Madses Gaard (= hegn) i Toftmosen; da vi fik Gaf (= "fik hul på det", kom ordentlig i gang), gik det godt. SJyMSkr.1973.178.
2.2) = grube, grav, hule; lavning [spredt syd for rigsgrænsen, spor. i SønJy] æn Ágröw·leµ hæ set gaf i æ jo·è = grævlingen har sin hule (nede) i jorden. Fjolde. ni¡hu·s lechè ¡ne·è i èt ¡gaf = (landsbyen) Nyhus ligger nede i en Lavning. $Bov.
2.3) = åbent sår; modsat »sår x (= sårskorpe) [spredt i ØSønJy´S og på Als] (eventyr:) de gek jå kons mæsig mæ de jæt Spindhjul, å dæ vå raj Gaf å åld hind Fenger = det gik kun langsomt med (prinsessens arbejde på) denher rok, og der var snart sår på alle hendes fingre. JMads.Hanved.66. (på feltlazarettet:) Det var en meget stor Snit ¨ men ikke en Lyd hørtes fra Ludvigsen; kuns da de var færdig, sagde han: da blev der et fælt Gaf. PederChrist.KB.208.
2.4) = lille mørkt rum; fængsel, arrest [spredt i Sønderjy] de ¡mør·k ¡gaf (= det mørke Hul) kaldte man ¨ det lille Kammer (uden vinduer), der lå ved Piselen. $Bov. hun fik et Barn saadan sides ved (= uden for ægteskab), og det tog hun og Moderen og brændte; men det blev opdaget, og de kom i e Gaf ¨ en Tur. Ussing.Als.25. _ (overført:)"et værre gaf" kan bruges om ¨ en By med daarligt Rygte. Sundeved.
3) = luge, lem [videreudvikling < betydning 2.1]
3.1) = højtsiddende luge, lem i mur, gavl el. tag på udlænge (til at forke korn el. hø ind ad) [Ommers´V, Fjends´S (med tilgrænsende sogne i Hards), MØJy´V, SVJy´SV (dog ikke optegnet fra Fanø), spor. i øvrige Midt- og Sydjy (undt. ´NV og ´SØ); se kort; syn.: arkens·gab, Çgævling, hø·gab, korn·gab]
 | Tæt afhjemlet |
De i nederste Etage af Udhusene anbragte Aabninger med Lemme kaldtes (bare) Lemme ¨, dem i Tagetagen kaldtes Gab. $Houlbjerg. Der var ingen Vinduer i de gamle Tærskeloer, men Ga·w, Lemme i Muren. SDjurs. En del af Havren kom paa Staldloftet, ogsaa noget paa Loftet i den "bette Raj" (Længen, der havde Svine´, Faare´, Hønse´ og Tørvehus). Det blev stukket ind ad et Tagvindue. Her i "Gav’ed" skulde under Aflæsningen staa en, som kunde løfte Negene, (men) længere henne (på loftet) kunde Børnene godt tage fra. Mols. Stuehusene til de 6 gårde lå ganske tæt samlet og i en snorlige linie. I hver ende af stuehuset var der ind til loftet et gab (en låge ¨). Når alle låger ¨ stod åbne, kunne man se gennem samtlige 6 stuehuse. SVJy (Maagen.1949.21).
3.2) = ovnluge [spor. i Midtjy; syn.: ovn·gab] saa bløv aasken aa illen ragt uj, aa saa bløv brøen sat ind po di baae stien, aa gavvet sat faa aa smue ve kanteren mæ lie, faa aa væ tæt = så (når ovnen var varmet op) blev asken og ilden raget ud, og så blev brødene sat ind på de bare sten og lemmen sat for og smurt ved kanterne med ler, for at (den skulle) være tæt. MØJy.
| Ìgab | gabe |
| Sidens top | |
}){kind=link}