få·sinde
Çgab| få·sinde | Çgab |
Se også Çgab (subst.)
subst. _ ga¿ß/ga¿v/gå¿ß/gå¿v (med samme vokal og efterflg. konsonant som i »gabe) alm. i Nørrejy; gav Samsø (vsa. gaf), ældre sideform i Him´Ø, Ommers´Ø, MØJy´NØ og på Djurs; ga¿f/ga·f (K 1.1) alm. i Sønderjy; ga·b $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; (i betydning 3) mask. Vends. _ afvigende bf.: gav¶è etc. (K 7.3) svarende til ubf. gav _ plur.: ga·ß Vends (vsa. yngre ga¿b); gå·b $Agger; gå·ß Mors; ga·v $Storvorde, spor. i MØJy; gå¿v UlfborgH (Hards), $Darum; u.end. $Torsted.
[< gabe; opr. samme ord som Ȃgab]
1) = handlingen at gabe (op).
1.1) for at spise. en gåew o en synk = en gaben og en synken (siges når et) måltid (eller i overført betydning alt andet) ser ¨ godt ud, men mætter, tilfredsstiller ikke. *LUChristians.B.65.
1.2) af snakkelyst; i forb. ene »grind og gab (= snakkeri, pjat) [spredt i Vends´NV] ender en sag med almindelig latter og morskab, bliver den til jænè ¡græçj¶ å ¡ga¿ß = bare grin og gab, dvs. snak. JMJens.Vend.243.
1.3) af søvnighed. Dersom en faar "søvnige Gabe", og en anden desaarsag kommer til at gabe med, er denne ikke vred paa hin. Krist.JyF.VI.278. ga·ß = gaben (af sövnighed). JMJens.Vend.3. de æ nåk bæst, do go te narbow¶, fo do hå¿r èr så möj¶ mæ gå·b = det er nok bedst, du går til Nørbo (dvs. i seng), for du har det så meget med gabe, dvs. er søvnig. $Agger. _ (talemåder, med varianter, i plur. el. stof´neutr.:) di tsjyr omkreµ¶ i ¡skòw·, lisèm ga·ß gor omkreñ¶ i ¡stòw· (= de kører omkring i skove, ligesom gabe(n) går omkring i stue), dvs. når én gaber, gaber alle. JMJens.Vend.252. De gor roñdt lissåm Gå·w gor i Hu·s = det går rundt, ligesom gabe(n) går (hele vejen rundt) i huse. Hards (Røjkjær.Opt.). De gor røn¶denom¶ lissom gå¿v i stovver = det går rundtenom ligesom gab i stuer. Hards´V (Sgr.V.29).
1.4) (overført:) om vidtåben dør. _ kun i flg. faste forb.: på vid(t) gab = rigsm. [spor. i Nord- og Østjy] _ åben gab = vid gab. dær ær oven gav; dæn¶èn stæ¿r oven gav = der er åbent gab; døren står på vid gab. *$Tved.
2) = mundhule; kæft [spredt i Vends (inkl. Læsø), spor. i øvrige Jyll (og her sandsynligvis indlånt fra rigsmål); syn.: flab 1] è ¡kat fæk èn ¡bi¶èn ¡í è ¡gå¿ß = katten fik et (fiske)ben i klemme i mundhulen, så det sidder fast. $Torsted. de æ èn ¡gråw· ¡gå¿f, dæ ¡seÛ¶è ¡o ham = det er et grove gab, der sidder på ham (dvs. han taler meget, højt el. uforskammet). $Ål. lok di gå¿b = luk dit gab (dvs. hold kæft!). $Agger. (vejrregel:) Næ¶ de ræ·ner ej¶ i Huj¶s Gab, så dreppere uk å Hå·l (= når det regner ind i hundens gab, så drypper det ud af halen). Om Hundedagene. AarbVends.1942.212. _ (hertil også flg. børneskik:) Jeg erindrer tydeligt Lærkeungerne, der stak deres vildt opspilede Næb lige i Vejret, mens jeg sagde: "Slaa Gaav lelle Lerkongg!" (= slå gab?, lille lærkeunge) og saa lod en Draabe Spyt falde ned i et eller et Par af Næbbene. AarbHards.1954.94 (med varianter i Hards og SVJy).
3) = rapkæftet person [spor. i ældre kilder fra Vends og Him; syn.: gav·flab] jet Gav = en Ordgyder. Him (Willumsen.1827). de er enj lije Gab (= det er et ledt gab), dvs. flabet Person. Lars.Ordb.68.
| få·sinde | Çgab |
| Sidens top | |