gære·kar
gæring| gære·kar | gæring |
verb. _ med sideformerne gøres, gære. _ a) gæres, gøres: udtale »kort (med noter); også (yngre) gja·rès Thy, Hards, MØJy´S, SSamsø, Sydjy; spredt også (yngre, rigsmålspåvirket) gjæ·rès, gæ·rès _ b) gære (spor. som yngre sideform): ja·r Vends (dog dja·r Vends ´N); gja·r Him, Midt- og Sydjy; gæ·(è)/Ágæ·(è) (K 1.9) SønJy. _ præs.: u.end. alm.; ´er (K 6.2) (for sideformen gære). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´èt SønJy; (til sideformen gøres:) jo·rèst $Børglum; u.end. $Agger, $Voldby; gjo·st hhv. gjo¿st $Darum; (præt.:) *gjoost Vestjy; *gjåwes Sall; (ptc.:) ju¶èrèst $Hellum; gju¶èrès $NSamsø; gjör¶tès HadsH (MØJy); *juust SVJy; gjø¿st $Ål; gy¶èst SkastH (SVJy); görès, gös Als; (for sideformen gære:) ´et (K 6.1). _ vbs.: *gyesen SVJy; gøsèn spor. i ØSønJy og Angel; gyøsèn $Fjolde.
\ Ìogså (ældre) djøs; Çspor. også (ældre) jøs; Èogså (ældre) gjå·rès spor. i MØJy´N; ¢dog görès $Voldby; også (ældre) gjå·rès Rougsø; £spor. også gjös; også gyès, *gjørres spor. i Hards´SV og SVJy´N; også gøs, jas Fanø; Àspredt også gjörès; Îspor. også gös; også *gøsses spor. i ØSønJy´SØ og på Als.
[formerne med ´ø´ og ´ö ´ (i Vest-, Syd- og Sønderjy) såvel som flere af de afvigende præt.´ og ptc.former afspejler en ældre grundform gøres, jf. ODS. IV.gære samt svensk göras, gäras]
= gære (især om øl; spor. også om saft, syltetøj etc. som utilsigtet går i gæring). »urt kaldes det hele, inden æ ¡gæ¿r komèr å¿; føst veñ¶è de è gösèt kå¬èr di èt øÏ = inden Gæren kommer paa; først naar det er gæret, kalder de det Øl. $Vodder. de stu så Nætten øver for a jares. De bløv høls øver mæ e Klæj for ens a blyw for haste kold = det (ugærede øl) stod så natten over for at gære; det blev dækket over med et klæde for ikke at blive for hurtigt koldt. Vends. det kunde ikke gaa an at brygge paa den korteste Dag, saa wil ølt intj jøs (= så ville øllet ikke gære). Vends. mon de ho væt få ko¶el, a tøw¶es e§t te de vel gjös = mon det har været for koldt, jeg synes ikke det vil gære. Hards. (vi) skomèÛ jo è ¡gja¿r ¡å¶ è ¡Òl, nå de kam ¡te¶ å ¡gjÒs, å ¡de blÒw så ¡gjÉmt te Ûæn ¡næjst ¡brø©èn = vi skummede jo gæren af øllet, når det kom til at gære, og det blev så gemt til den næste bryggen (dvs. næste gang, der skulle brygges). Thy. Naar Gæren var kommet paa Øllet, slog de Kors derover, og det blev ¨ tildækket, for at gjøs. KThuborg.Harboøre.96. (overtro:) Naar Troldfolk skade Øllet, saa det ikke kan gjære ("gjøs"), skal man tage en levende Mus, sætte den i en ny Potte eller Flaske, som graves ned under en Sten i Arnen under Kjedelen, saa har det Onde ingen Magt længere. Lemvig´egnen (JKamp.DFm.216). wa· war èt, hwes te de begøñt å gjörès, så e· èt ¡it ¡te¶ å spi·s = værre var det, hvis det (dvs. syltetøjet) begyndte at gære, så er det ikke til at spise. $Hundslund. Om Svinenes Æde, der mænges (= blandes) sammen i Svinetønden siges, at den "gjøres", naar der kommer Bobler op. MØJy. \ (hertil:) af·gæret = gæret færdig [< Ìaf 21; spor. i Nord- og Midtjy] næ¿(r) de wa ¡å·ªgjæ·rè sku de tølès = når det (dvs. øllet) var færdig med at gære, skulle det tylles (dvs. hældes på tønde). Skyum.Mors.I.199.
| gære·kar | gæring |
| Sidens top | |
}){kind=link}