gøddel
Çgøde| gøddel | Çgøde |
Se også Çgøde (verb., ptc.)
subst. _ udtales som »Çgøde. _ genus: stof´neutr. alm.; spor. også fem./fk. (K 7.2).
[< Çgøde]
1) = gødning; stedvis kun anvendt om kunstgødning (som man "såede", jf. så x), mens møg (dvs. naturgødning) blev "spredt" (jf. sprede x) [spredt i Nordjy, Hards, SVJy´V og Sønderjy, spor. i Ommers, Fjends´S, MØJy og i øvrige Sydjy] De best Jye til Patteter er Foermog = den bedste gødning til kartofler er fåremøg. Vends. nå wi sku so gy·, så wa de jo mæ è hå¿ñ = når vi skulle så gødning (dvs. kunstgødning), så var det jo med hånden. Thy. Så såede vi to Gange Rug: ¡de ¡fø·st ¡de fæk jo ¡göj· (= det første det fik jo Gødning) og det kaldte vi den første Kærv. $Vodder. De hele Tørv kaldtes Skottere (= »skudtørv), og de smaa Stykker kaldtes Billinger; af disse blev de mindste seelt (= siet fra); æ Smul blev brugt til Gøe. Hards. (vejrregel:) Maa·st Snee er Gyy poo e Jour = marts sne er gødning på jorden. Schade.197. (talemåde:) Dær æn fær si føe, ska æn leg si gøe = hvor man får sin føde, der skal man lægge sin gøde. Fanø. _ (overført:) om noget man finder daarligt: "De æ nøj Gy" (= det er noget møg, bras). Thy.
2) = markareal, vang (som man i løbet af 1 år kan samle tilstrækkelig naturgødning til); især anvendt i sms. års·gøde [spor. i ældre kilder fra Nord- og Midtjy] Ved matrikuleringen havde Estvadgaard sine egne jorder ved gaarden inddelt i 11 aarstægter, kaldet "Giøder". AarbSkive.1969.65.
| gøddel | Çgøde |
| Sidens top | |