gødde

Ìgøde

Se også gådden (adj.)

gøddel

subst. _ gøÛ¶èl, gy¶èl, *gyddel

[formentlig beslægtet med Ìgyde 2, jf. DStedn.XVII.588; spor. i SVJy]

= vig, hvori å løber ud; nu kun som stedn. (ved Nymindegab). Gyddel er det Sted hvor en Aae heller Bech ¨ gyder sig ud i det store Hau, og af slige Gydle gaar Hau Floden ind, naar den giør Skade paa Engene her i Egnen. Anchersen.ca.1700.

gødde	Ìgøde
Sidens top