Ìgøde
gøde·byg| Ìgøde | gøde·byg |
Se også Ìgøde (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: jÒ÷j hhv. jÒj¶, jÒ¶j VendsÈ; gy·(Û) hhv. gë (K 2.1) $Torsted; gjöj· hhv. gjöj¶ $Agger; gjøj·/gjøj (K 1.3) hhv. gjøj¶ Him, MØJy¢, $Vroue£, Hards; gjøÛ hhv. gjøÛ¶ $Vorning; göj· hhv. göj¶ SVJy; göjèt hhv. göj¶èt/göjèt (K 1.9) SønJyÀ; (ptc.:) gë $Erslev; gjøj¶ $Kragelund; gø·è $Voldby; ge·ÛèÛ $Tved; gjø·Ûèt $Jelling.
\ Ìspor. også jy· (vedr. yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.I.186); Çogså *gø(e)j i ´N, *gøje i ´S; Èel. tilsvarende former med ´ö´; ¢dog gjø·Ûèt HadsH, (ptc.:) *gjørr PJæger., gjøj¶èt GjernH; £også gøj· hhv. gøj¶, gë (K 2.1); Àdog ptc. göjè Als.
1) = rigsm. (sprede møg, køre møg ud). dæ blöw e§t gjöj¶ añèn te æ by§k, å så kam dæ hawèr æ¡bå¿©ªa§tèr = der blev kun gødet til byg, og så kom der havre bagefter (dvs. næste år såede man havre uden at gøde). Skautrup.H.I.263. (talemåde:) nær di ¡ræj¶èr å ¡djy·r, ka di spre÷µ å ¡hø·st = når de løber og gøder, kan de springe og høste (fordi der da er gødet for tyndt). Vends. (spøgende:) do komèr entj su¶è månè ste·èr, do fo den mÉl·maer så¿nt jöj¶ = du kommer ikke ret mange steder, hvor du får så godt et lag sul på dine mellemmader. $Hellum.
2) = have afføring, skide (hovedsagelig om køer og heste) [spor. afhjemlet] gyj· = kaste gødning (forrette sin nødtørft, dog mest om kreaturer), bruges når man ikke taler alt for plat. $Agger. Dæ må væ ¡nåwè ¡ve¶ èt mæ è ¡Ko¶, dænd har ¡í ¡göjt, ¡vær·kèn e¡gå¶è hældèr e¡daw¶ = der må være noget ved det (dvs. i vejen) med den ko, den har ikke haft afføring hverken i går eller i dag. HostrupD.II.1.237.
| Ìgøde | gøde·byg |
| Sidens top | |
}){kind=link}