Çgæv

Ìgævle

gævl

subst. _ gev¶èl Fanø; *geffel RibeH (VSønJy); gæfèl $Brarup; *gæffel SRangstrupH (ØSønJy).

[af uvis opr., muligvis < gævle; kun anførte steder i SønJy samt på Fanø; syn.: Ìgævling]

= skældsord (om mandsperson). Geffel _ et Skieldsord til Bønder. Foersom.1811. èn ¡gev¶èl = en undermåler. Fanø. æn oµ¶ (= en ung) gæfèl siges om en ung, der er vigtig, næsvis. $Brarup.

Çgæv	Ìgævle
Sidens top