Ìgæv
gævl| Ìgæv | gævl |
Se også Ìgæv (subst.)
adj. _ udtale »kort (med noter). _ neutr. (og adv.): ´t Vends, MØJy (±SV), Djurs. _ plur.: (analogt med sing.:) jö÷w, gjöw·, gjæw·/gjæw (K 1.3). _ forstærkende: gjæwè spor. i Midtjy´Ø og Thy; gjæ·wèstè spor. i Midtjy´Ø. _ komp. og sup.: ´èr hhv. ´èst (med tab af evt. stød, undt. spor. i MØJy og Sydjy).
\ Ìogså djöw¶ spor. i ´N; Çogså gjew¶ Sall, Fjends´N; È´spor. optegnet *gjow
1) = som har gode egenskaber.
1.1) (om person) = god; flink; rar; retskaffen; dygtig; smuk [Nørrejy (dog ikke optegnet fra Læsø og Anholt)] Ja, Anmari war en gjæw å gue Pieg, håd e ett wot for henjer, så wed a snår ett, hwodan a wa kommen egjæmmel = ja, Annemarie var en gæv og god pige; havde det ikke været for hende, så ved jeg snart ikke, hvordan jeg var kommet igennem (tiden som hyrdedreng). HimmerlKjær.1952.268. han¶s wa dæn dø©tist; mæn piè wa så møÛ¶ dæn gjæw¶èst = Hans var den dygtigste; men Per var så meget den gæveste, dvs. rareste. $Hundslund. Jen hår ålle höt en skjæv Ord om hinne, hun æ en gjæv jen = man har aldrig hørt et skævt ord om hende, hun er en gæv én. Thy. Hun er mageløs køn bleven, er Ane Mette ¨ saa gæv som jeg har vist aldrig set. JVJens.Skrifter.I.57. gjøv (om ung pige) = eftertragtet paa Grund af smukt Ydre i Klædedragt og Legemsbygning. Fanø. (talemåde:) En gal Kjælling og en kold Kakel er it gjææv aa komm hjem tel = en gal kælling (dvs. kone) og en kold kakkelovn er ikke rare at komme hjem til. LandNordv.I.254. \ (om dyr) = villig; godt bygget; pæn [spor. i Nørrejy] Hon wa somænd græ·dfadde, fo de wa så¶n e Pa gjæw· skjek¶kele Dy¶rer = hun var såmænd grædefærdig, for det var sådan et par gæve skikkelige dyr (der skulle bringes til marked og sælges). HJens.HDF.54.
1.2) (om ting etc.) = af god kvalitet; velegnet til formålet; bekvem [spredt i Nørrejy] Der var en gæve Havre (dvs. noget særdeles godt havre) det Aar. Staun.UD.65. sòò¶nt i bette kny¶w er jö¶w te månner teng¶ = sådan en lille kniv er god til mange ting. AEsp.VO. ¡no lawè di èm ¡krom¶, ¡så æ di ¡nåk så gjæw· = nu laver de dem (dvs. skafterne på høleer) krumme, så er de nok så bekvemme at arbejde med. $Torsted. "Her er lidt "gjæv" Kaffe, prøv nu at drikke den", siger hun (til en syg). HHede.L.12. de æ èn gjæw¶ ka·©, æ dæn løw¶t mæ gja¿è = det er en velsmagende kage, er den hævet med gær? $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rar, behagelig (anvendt upersonligt el. adverbielt) [spredt i Nørrejy] de æ gjæwt å kåm i sky©i, næ suelen bå©è så wålèlè = det er rart at komme i skygge, når solen bager så voldsomt. MØJy. (seksradet byg) æ så fo¡fær¶dèli© te¶ å go i lÉj·, å de æ jo e§t så gjæw¶ å ha mæj å gyèr = er så forfærdelig til at gå i leje, og det er jo ikke så rart at have med at gøre. Thy. de æ no gjæw¶t, næ¿è fåÏk it so¿n snakè åm hi¡nå·n = det er nu rart, når folk ikke sådan snakker om hinanden. $Hundslund. do ka sto lidt ve komfyret, saa ska do snaar blyw gjæw warm = du kan stå lidt ved komfuret, så skal du snart blive dejligt varm. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = dyr, kostbar [spredt på Mors, spor. i Thy, Sall og Hards´V; fortrinsvis i ældre kilder] Schade.64. Dæn haad aasse wæt gjæw, kaskisæ dyrlaaden; mæn æ Mand tøtt wal naak, han haad Raa te ær = den (dvs. en hoppe) havde også været dyr, måske lovlig dyr, men manden syntes vel nok, han havde råd til det. AarbMors.1926.101. æ Stu·Û ær gjöw· i O¿r = studene er dyre i år. Vestjy (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = kær, dyrebar; især i forb. være/blive gæv med/for én (= afholdt af vedkommende) [spredt i Hards og Sall, spor. i øvrige Midtjy (±N); fortrinsvis i ældre kilder] ham (dvs. læreren) lystrede vi paa en Prik, ikke blot for at undgaa Smæk, men ogsaa fordi han var "gjøw med os". Sulkjær.Arnborg.73. de to gamle vilde ikke godt have været af med den Dreng, han var bleven saa gjæv med dem. Holstebro (Krist.JyF.XII.135). "de ær gjöw mæ dæm" siger man tit om Kjærestefolk, når det viser sig, de holder af hinanden. Hards. \ (som adv.:) gævt = kærligt, ømt [spor. i Midtjy´Ø] imel hvæ las Niels kjo ind mæ, så skotted han da så mød gjeut øu te tjenstpigen i goeren = imellem hvert læs (stuvede kartofler), Niels kørte ind (i munden), så skottede han da så meget kærligt over til tjenestepigen i gården. Djurs.
5) (som forstærkende adv.) = meget [spor. i Midtjy´Ø] han haÛÛ no et gjæw¶ gåt ka¬¶ = han (dvs. en præst) havde nu et meget godt kald. MØJy (Krist.JyF.IX.251). "Hier kan a ves faa mæ en gue Kuen", tænt Kaalen, "hon sier saa gjæv skekkele ud" = her kan jeg vist få mig en god kone, tænkte karlen, hun ser så meget skikkelig ud. SPJens.FG.7.
| Ìgæv | gævl |
| Sidens top | |
}){kind=link}