![]() | ![]() |
Se også Çgærde (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.9; også (rigsmålspåvirket) gæ·r, gjæ·r spor. i Østjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; også fk. spor. i Sønderjy. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså dja·r spor. i ´S og ´NV; Çspredt også gjæ·r; også ældre gièr $Voldby.
[jf. DF.XXX.13ff., Ord&Sag.2003.5ff.; Him (±NV), Midtjy´Ø, SØJy, SønJy (± Rømø og kun spor. på Als), spredt i Vends; spor. i øvrige Jyll (som yngre lån fra rigsmål); se kort; syn.: Ìdige 1.1, Ìgård 4]
![]() | ![]() ![]() |
= hegn flettet af ris; iflg. flere optegnelser i Nord- og Vestjy er ordet ikke alm. i dialekt, idet man i stedet for hegn har anvendt diger (jf. Ìdige 1) el. grøfter (jf. Ìgrob 1.1). UkSjy.ca.1700. Gærdets Bestanddele var "Gja·staw¶ere" (jf. gærde·staver), nogle ca. 10 Alen lange og 2´3 Tommer tykke Staver, der blev tilspidset i den ene Ende og dreven i Jorden med 3´4 Alens Mellemrum. Imellem disse Staver blev der saa "væñeret" (= flettet) med "Gjassel" (= »gærdsel), tynde Grene af Hassel, Pil, Røn, Vrietorn, El ¨ indtil Gærdet var 1Ô Alen højt. MØJy. Der var langs de fleste Gærder plantet Humle ¨; lidt hen paa Sommeren laa der da et smukt grønt Tæppe af Humle over Gærderne, saa de fuldstændig lignede en grøn Hæk. Ussing.Erritsø.31. æn gæ·r _ bruges næsten kun om æn ¡twån·ªgæ·r (= tjørnegærde). $Vodder. (overtro:) Man maatte ikke hænge Vasketøj ud Juleaften og Nytaarsaften og i Tiden derimellem¨; hvem der "klæder Gærder" (dvs. hænger tøj til tørre på gærder) i den Tid, skal "klæde Lig", inden Aaret gaar om. Ussing.Erritsø.64. (talemåder:) hañ spreµè ¡it ¡øw¶è ¡tåw¶ gja·rè å ¡jen¶ ¡gåµ¶ (= han springer ikke over to gærder på én gang), dvs. han tager den med Ro. $Hundslund. Di spriµe ålti øwe, hue Gjaret æ law¶est = de springer altid over, hvor gærdet er lavest. MØJy. \ (også) = levende hegn, hæk (vist oftest af tjørn) [spor. i SønJy] \ (spec.:) lille/bitte Thomas´i´gærdet (= gærdesmutte) se Thomas´i´gærdet.
![]() | ![]() |
Sidens top |