Ìgærde
gærde·handske| Ìgærde | gærde·handske |
Se også Ìgærde (subst.)
verb. _ gja·r MØJy´S, SØJy; Ágæ·è ØSønJy nord for rigsgrænsen (dog Ágjæ·è i ´NØ); Áge·æ Als. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Ìgærde; spredt i ØSønJy´Ø og på Als, spor. i MØJy og SØJy]
= flette, opsætte rishegn. dæ wa manè ¡teµ¶ vi ku ¡gjarè ¡mæj, mæn ¡pi¿l wa da de ¡rå·èst; ¡tu¶èn wa no æ§ ¡rå¿è, mæn ¡å¬t ¡ri¿s o ¡kwa¿s de ku an ¡gjarè ¡mæj = der var mange ting, vi kunne gærde med, men pil var da det rareste; tjørn var nu ikke rart, men al (slags) ris og kvas det kunne man gærde med. $Give. Vi ho ham jit oa, da vi skuld ha geære. Men de va han no nov slæchen mæ. Men hoch tvan de ku han = vi havde ham et år, da vi skulle have gærdet; men det var han nu noget slægen (= skødesløs, langsom) til; men hugge tjørn (til gærder), det kunne han. Als.
| Ìgærde | gærde·handske |
| Sidens top | |