Ìgær	gær·brygger

Se også Ìgær (subst.)

Çgær

adj. _ gjæ¿r alm.; spor. også gja¿r

[< gammeldansk gir, jf. norsk gjer]

 Næste betydning

1) = begærlig; lysten; ivrig; oftest i forb. gær på/efter [Thy (±NØ), Hards (±Ø), SVJy´NV, spor. på Mors, i Sall og Fjends; se kort; syn.: henten, heppen 1, hægen 1]

Tæt afhjemlet

Anchersen.ca.1700. han æ et møj gjær o e arbejd (= han er ikke meget ivrig efter arbejdet), dvs. han er doven. SVJy. han wa så gjæ¿r o pæ·µ = han var så begærlig efter penge. Hards. æ Mjælk wa så swå¶ te Su¶r Wåst, de wa nåt, Folk wa gjæ¶r o¶ = mælken (fra fårene) var så god til sur ost, det var noget, folk var gær på (dvs. gerne ville have). HPHansen.HH.27. \ (hertil:) smør·gær. "Æ brø¶è er så smørgja¶r" (= brødet er så smørgær), sagde en gerrig husmoder, og så smurte hun selv det nybagte rugbrød, for at folkene ikke skulde "bre· for møj o¶e" (= smøre for meget på det). *Holmsland. \ (også) = nærig [spredt i yngre kilder fra udbredelsesområdet, vel under påvirkning fra gerrig 1] Hon æ møj gjeer mæ æ smør = hun skraber brødet. Mors.

 Forrige betydning

2) = som tager for bred fure / for bredt skår (om plov hhv. le) [spor. på Mors og i Hards; syn.: gerrig 4] Ploven var "karre" (= karrig), naar den vilde tage for smal en fure. Var det modsatte tilfældet, sagde man, at den var "gjær". Hards.

Ìgær	gær·brygger
Sidens top