fyre
fyr·fast| fyre | fyr·fast |
subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.sms.led) ¡fyr®fad. _ fy·r®faÛ, fy·r®fèÛ $Torsted; fyfèr Hards´S, spredt i Hards´N og Fjends´N.
[< Èfyr; spredt i ældre kilder; syn.: fyr·pande, gløde·fod, ild·pande]
= skålformet beholder til gløder, hvorfra man fik ild til at tænde piben med (når der var gæster); forsynet med fod og hank; fremstillet af messing el. kobber; jf. Skautrup.H.I.73 (ill.). æ ¨¡fyfèr blöw såt iñ¶ o æ bu¶èr te fålk ku ta glø·èr å¿èn å tæ·ñ djæ pivèr mæj = fyrfadet blev sat ind på bordet, så folk kunne tage gløder af det at tænde deres piber med. Skautrup.H.I.72. èn ¡filiªpus, (jf. fidi·bus) dvs. papir der var rullet lidt sammen, og som lå på kanten af è ¡fy·rªfaÛ. $Bjerre. _ (spec.:) è ¡fi·rªfa var en kobbergryde på ben, med låg og ører til at hente ild i hos naboen. Oprindelig havde den stjært, ikke ører. $NSamsø. \ (også) = beholder til røgelse. *$Torsted. (man brugte) sidst i 1850erne at brænde Jæn·bærris (enebærris) på Gløder i "en Fyfer", når man vilde have en god "Ryg¶" (= lugt) i Stuen. *Hards´S. *HostrupD.II.2.220.
| fyre | fyr·fast |
| Sidens top | |