fyr·aftenfyre

fyr·bækken

subst. _ 1.sms.led: fy·r´/fy·è´/Áfy·(è)´ (K 4.9, K 1.9) alm.; fyr´ spor. i Midt- og Sydjy; fir´, fi·r´ $NSamsø.

[< Èfyr; spor. afhjemlet; forældet]

= messing´ el. kobberbækken med låg og skaft; forsynet med gløder anvendt til opvarmning af senge. "æ Fyrbækken" (blev) i den kolde Vintertid ¨ brugt til at varme Sengene med. Man kom nogle klare Gløder i dens Beholder, og saa blev den trukket frem og tilbage i Sengene. KrSøndergaard.G.8. æ fyrbækèn (æ ¡röw·ªwarmèr sagde min bedstefar) te¶ å warèm sæµ· mæj hæn· o æ pa¡næj¶l vè æ sæµ· = fyrbækkenet (røvvarmeren sagde min bedstefar) til at varme sengene med, hang henne på panelet ved sengene. Skautrup.H.I.68. \ (spec.:) èt Áfy·bækèn af Messing, beregnet til at tænde Piben ved; det stod på Bordet. *Als.

fyr·aftenfyre
Sidens top