Èfutte
£futte| Èfutte | £futte |
Se også Ìfutte (subst.), Çfutte (subst.), Èfutte (verb.), £futte (verb.)
verb. _ med sideformen fytte. _ fu÷t Vends; fyt $Vorning; fut øvrige Østjy, Sall, Fjends (spor. vsa. *fyt); fu§t NVJy; fy§t/fy÷t/Áfyt (K 1.4) Hards, SVJy, SønJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[muligvis beslægtet med Çfut; størstedelen af Hards (±Ø), SVJy (±Ø) og SønJy (±Ø, ±S, ± Vadehavsøerne), spor. i øvrige Nørrejy (± MØJy); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= fyge (med sne, sjældnere med sand). Schade.60. "Puv! naa hon futte nok i Da ¨", Rasmuses Trøjærrm tvær Snefnugen uk øwer hiele Ansejte = "puha! nå hun futter (dvs. det fyger) nok i dag"; Rasmus¶ trøjeærme tværede snefnuggene ud over hele ansigtet. Thise.LS.I.29. ¡Se¶, vo de ¡fytèr mæ ¡Sa¶nd. ¡Ba·è vi da ¡í fæ ¡Står¶m, få så gir èt ¡Sand·fåch = Se hvor det blæser med Sandet: Blot vi dog ikke får Storm, for så får vi Sandfog. HostrupD.II.1.148. (talemåde:) Guj ha Låw vi hår nåt å bej å nåt å briñ, læ hiñ så fyt æn Par Daw = Gud være lovet, vi har noget at bide (dvs. spise) og noget at brænde, lad hende (dvs. vejret) så (bare) fyge et par dage. Røjkjær.Opt.
| Èfutte | £futte |
| Sidens top | |