Çfutte

¢futte

Se også Ìfutte (subst.), Çfutte (subst.), ¢futte (verb.), £futte (verb.)

Èfutte

verb. _ med sideformen fytte. _ fut/fu÷t/fu§t (K 1.4) alm.; fyt $Løjt, sideform i MØJy; fy§t $Havbro, Fjends, $Bjerre, sideform i NVJy og SVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; fy§t hhv. fyt Thy.

[< Ìfut 1]

 Næste betydning

1) = give et glimt, knald; sprutte [spor. i Thy, Østjy´M og ´S samt SØJy´N, desuden $Løjt] stødt Harpix futter, naar det kastes i Lyset. Ommers (OBork.1814). Swovlstekken fyttet; den tændt it = svovlstikken fængede (kun), den tændte ikke (rigtigt). MØJy. di ku jo da fy§t, di hæ kar¡biÛªlam§pèr = de kunne jo da ¨ futte, sprutte, de her karbidlamper. $Jelling.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = brænde (heftigt); sætte ild på [spredt afhjemlet] (vits om gårdbrand, med variationer:) "Hu’nær brænd et få dig" (= hvornår brændte det for dig?) ¨ "Ja, det er ett’ brænd i no, men vel Gud, ska’en fyt o tekommend Vonsda attermeje" (= ja, det er ikke brændt endnu, men om Gud vil, skal (gård)en futte af førstkommende onsdag eftermiddag). KJens.Janderup.III.58. dårlige tørv, di futè ¡u¿Û = brænder hurtigt. MØJy. "Læ’ mæ’ ryw’ en Swovlstykk’." _ "Nej ¨ læ’ det vær’! En kund’ fytt’ det hiele aa" = lad mig rive en svovlstik. _ nej, lad være med det! den kunne brænde det hele af. Aakj.LH.46. _ (overført:) Saa futtede det iltre gamle Blod op paa ny. JSkytte.VV.110.

 Forrige betydning

3) = opvarme en smule, gøre lunken [jf. ODS. futte 4, ØMO. futtet; kun anførte ældre kilder fra SVJy] Anchersen.ca.1700. Hamborger Øll smager best, naar det er futtet (= let opvarmet). TerpagerÇ.ca.1700.

Çfutte	¢futte
Sidens top