fuks·svans
ful·agtig| fuks·svans | ful·agtig |
Se også føle (verb.), Çfølge (verb.)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) fu¿l/fúl (K 2.1) alm.; fu·l Sønderjy´SØ (K 1.1). _ forstærkende form: fu¿lè/fúlè alm. i Nørrejy; fu·Ïè MØJy, SyJy. _ plur.: fu·l Nørrejy.
1) = fæl, slem, led [spredt i Hards (±NV, men med tilgrænsende sogne af Sall og Fjends), SVJy, SØJy´N og MØJy´S, spor. i Thy og Vends (ellers kun litt.); fortrinsvis i ældre kilder] ¡så ¡hå¿ di jo nu ¡fúlè ¡tæñ¶, di ªsmo¿ ªgri·s = så har de jo nogle fule (hjørne)tænder, de små grise (jf. ulve·tand). $Torsted. (det var) æn ¡fu·lè ¡vej¶è o kåm ¡u¿Û ¡i¿ = et ledt vejr at komme ud i. $Ål. der var kommet et lag sne, og det var så fule til at klampe (= sætte sig i klumper under fodtøjet). SVJy (Krist.JyA.I.65). \ (også:) i misbilligende anvendelse (uden præcis betydning) [spor. afhjemlet] fuul er en Art Bebrejdelse til Børn, der have forseet sig _ Din fuule Hork! betyder dit slemme Barn. Hards (NHegelahr.ca.1810). hun ær en fúl sow¶ i hiñè hús (= hun er en ful so i sit hus), dvs. urenlig. $Vroue. _ (hertil, ed:) føj i fu©¶le naw¶n = (føj i) djævelens (navn). HPHansen.Opt. \ (også:) anvendt rent forstærkende [spor. afhjemlet] de fúlè må©, skit = det fule møg, skidt. Skautrup.H.II.122. Hva er et indda for en fule Spitakkerl her mødt o æ Næt = hvad er det da for et skrækkeligt spektakel her midt om natten. Hulmose.PJ.53. Nær e Udgyvter ett war saa fule hyw = hvis bare ikke udgifterne var så forbistret høje. Løvig.K.98.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = uanstændig (om snak) [spor. i ældre kilder fra SønJy´SØ] Di serre dæ· ò svirre ò bræfle op ò bande ò snakke fu·l Snak = de sidder der og svirer og kæfter op og snakker grim snak. Sundeved. (talemåde:) dæñ dæ hær æn fuèl moñ, skal ha æn stærk røch = den, der har en uanstændig mund, skal have en stærk ryg. VisH (F.).
3) = rådden; jf. DF.XV.76. dæñ æ ¡fu·Ï i è ¡strå·Ï = den (Hesten) er rådden i Strålen (jf. stråle x). *$Fjolde.
| fuks·svans | ful·agtig |
| Sidens top | |