Ìfølge
følge·båd| Ìfølge | følge·båd |
Se også Ìfølge (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) følè/Áfølè (K 1.9) alm. (i Midt-, Syd- og SønJy også med ´ö´); også fÒlè NVJy; følo RougsøÌ, NØDjurs; feÏè Mols, $NSamsø; føÏèch $Fjolde; (yngre, rigsmålspåvirkede sideformer:) føl·/føl/Áføl(·) (K 1.3) spredt i Nordjy, Midtjy og ØSønJy, spor. i SydjyÇ. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.È; (sideformer, muligvis dannet i analogi med præs. af verber på udlydende ´re, jf. K 6.3:) følèrè, fölèrè MØJy; følèrèr $Hostrup; følèrè $Bov; Áfølèrè Angel´S. _ præt.: »kort 1 (med noter; mht. formerne i NJy se også AEsp.Nordjysk.II.79); også (især tryksvagt) *fult, *fu¬t spor. i Midtjy og SVJy (formentlig < rigsmål). _ ptc.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1; også *fult, *fu¬t spor. i Midt- og SVJy (jf. præt.).
\ Ìogså følu; Çspor. også med ´ö´ i samme områder; Èdog føl¶èr spor. i Vends, Ommers, MØJy og på Anholt; ¢også fu·lt(j), folè; £også fø÷lt; Àvsa. fu¬·tj; også fò¬è, fo¬è, føl·t ´S, følè ´V; Îogså følt Han; {også fu¬è, fu¬·; }også fu¬·; Ì°vsa. fu¬è, ful·, fu·¬t; ÌÌvsa. fu¬è, fu¬·; ÌÇogså ful· Sall, Fjends´N; ÌÈogså fulèt ´NØ, fu¬·t HadsH (F.); Ì¢dog ful· $Voldby; Ì£også fuÏèÛ Mols; ÌÀogså fu¬t NSamsø (F.), fulè SSamsø (F.); ÌÎogså fu¬· SØJy, følèt $Bjerre; Ì{også fuw·¬ $Fanø, $Mandø (jf. K 2.0); Ì}vsa. fu·l; også følèt, følèrèt $Hostrup; ÇÌogså fu·l ´N, Angel, *følleret, *føllert ´M, fo¬·t Als; ÇÌogså fu·¬t; ÇÇvsa. fo¬¶t; også fu¬¶t ´V; ÇÈogså fol¶tj, ful¶tj, ful¶è, føl·t; Ç¢vsa. fu¬¶è, ful¶; også fu¬¶ Ommers; Ç£dog fu¬¶è $Agger, fu¬¶è Mors, Sall (vsa. ful¶, ful¶è), Fjends (vsa. ful¶è), ful¶ $Vejrum, fu¿¬ HjermH; ÇÀvsa. fu¬¶è, ful¶; dog fu¬èÛ Mols; ÇÎdog fu¬¶ $Voldby; Ç{også fu¬t NSamsø (F.), ful¶è SSamsø (F.); Ç}også fu¬¶ ´N, ful¶è SØJy; È°dog ful¶è Tønder, fulè Haderslev, følèrèt Åbenrå; også fu·Ï KærH, føl¶èt, føl¶èrèt $Hostrup.
[mht. præs. på ´rè jf. SprKult.III.5]
1) = gå, bevæge sig ad, langs (noget). do sku ha ¡ful¶ è ¡wÉj¶ = du skulle have fulgt vejen (i stedet for at gå tværs over marken). $Torsted. do ka ¡bå¿r ¡følè æ ¡skjæl = du kan bare følge (mark´)skellet. Hards. (vi skal) pas po å følè slaè = passe på at følge Slaget (Hjulsporet). $Haverslev. (talemåde, med varianter:) èn ska ¡frøjt ¡guÛ å føÏè ¡laçjªvej¶èn = man skal frygte Gud og følge Landevejen, dvs. Skik og Brug. $Gosmer. \ (spec.:) følge jorden (om le mv.) [spor. i Nørrejy] ¡dæñ¶ ¡stow¶ jo ¡så¿t, te ¡dæñ¶ ku ¡fÒ¬è è ¡jow¶r = det (dvs. bladet på »lyngjernet) var jo sådan indstillet, at det kunne følge jorden (dvs. skære tættest muligt ved jorden). Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gå sammen med, ledsage.
2.1) i alm.; ofte i forb. som følge på ¡vej, følge ¡hjem, følge ¡hen til. di følè mæ è¡na·n = de følges med hinanden. Tønder. (spøgende:) han bløw fulè te daren (= blev fulgt til døren), dvs. smidt ud. MØJy. _ (overført:) bön¶ føller djÉ mu·r mæ ywn = børnene følger deres moder med øjnene. AEsp.VO. a ku entj rætji følle præsti i hans preeken i da = jeg kunne ikke rigtig følge præsten i hans prædiken i dag. AEsp.VO.
2.2) = ledsage ved kirkelige handlinger [spredt afhjemlet] hon fu¬è i ¡kir·k (= hun fulgte i kirke), om den kvindelige Bekendt, der skulde følge Barselkonen i Kirke første Gang efter hendes Nedkomst (jf. kirkegangs·kone). $Emmerlev. den der følger = fadder (ved dåb). Him. wi foltj La·s = vi fulgte Lars, deltog i hans begravelse. Vends. (som vbs.:) Ved Begravelser blev hele Byen bojèn te ÁføÏèn, indbudt til at følge. $Bov. \ faste forb.: følge ¡hen = følge til graven [MØJy (±NØ, ±SV) SønJy´Ø (nord for rigsgrænsen); spredt i Fjends; spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: hen·følgen]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
at blive pænt fulgt hen (dvs. have et stort ligfølge) var en Hædring, der agtedes højt. Frifelt&Kragelund.TT.53. æ hièlè sow¶n fu¬è ham hæn¶ = alle sognets beboere fulgte hans båre. $Vroue. (spøgende:) en bette Hybenkrasser (= lille dram) at følge det sidste hen med (ved slutningen af et overdådigt pølsemåltid). Aakj.VF.36. _ følge ¡lig (¡hen) = d.s. [spor. afhjemlet] han fulè ¡li©¶ = han var med i ligfølget. $Torsted. _ følge til ¡jorde/¡jords se jord x.
2.3) følge heste(ne) / et par heste (etc.) = gå bagefter (og vha. tømmerne styre) hesteforspand under arbejde med plov, harve mv. [spredt afhjemlet] No sku æ wær rijtig Kaael aa følle æ Hejst’ hvæe Daae om æ Sommer = nu skulle jeg være rigtig karl (ikke tjenestedreng længere) og arbejde i marken med hestene hver dag om sommeren. Bundgaard.BGM.33. føle et Spæn Hæ·st = arbejde med et Spænd Heste. MØJy. \ (også:) følge plov/harve (mv.) = pløje, harve (mv.) med hesteforspand [spredt afhjemlet] dæñ¶ g嵶 hun gik mæ hiñè føst bå¿n å wa tyk å treñ¶, mot hun fölè æ harè i æ ªfårªo¿r = dengang hun gik med (dvs. ventede) sit første barn og var tyk og trind, måtte hun gå bagefter hesteharven om foråret. Steensberg.TN.34.
2.4) (spec.) = føre, lede; passe op. følè æn bå¿n, æn bliñ¶ = lede et barn, en blind. *$Darum. jæn ska 嬷ti go å føl·è dæ, pas dæj åp = man skal altid gå og følge dig, passe dig op. *Sydjy.
2.5) = følges [spor. i Him, Hards og SønJy] så fu·è¬ vi ar = så fulgtes vi ad. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = være forbundet med; høre sammen med [spor. afhjemlet] ¡jæ·rnªkåvèl di ¡fölè è ¡våw·n = jernkobbel (dvs. jernlænker mellem vognstang og hestes seletøj) følger vognen (læderkobbel er derimod fastgjort til seletøjet). $Bjerre. _ (overført:) dænd¶ fulde åsse mi Få¶r ¨ ald· hans Daw· = det (nemlig farmoderens tilnavn) fulgte også min far alle hans dage. TKrist.BT.3. æ sy©èn fulè ham te hans ¡dø·ªdå¿ = sygdommen fulgte ham til hans dødsdag. Skyum.Mors.II.134. gjæ©t de følè mæ o¿r = gigt, det følger med år (dvs. kommer med alderen). $Ræhr. æ tjænèstfålk fu¬è mæ¶ æ go¿r = tjenestefolkene fulgte med gården (ved handel). Hards. dÉ fò¬tj eñtj så reµ mÉjyvt mÉ dÉm = der fulgte ikke så ringe medgift med dem (dvs. gårdens døtre). Grønb.Opt.116. _ (spec.:) a fölèr æ ¡åsªtal = jeg følger årstallet (er født år 1900). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = adlyde, rette sig efter (lov, regel, skik mv.) [spredt afhjemlet] fölè se¿r å skik = følge sæd og skik. $Vroue. føller mæ di tí bu å lajsens skekker, gor´e òller ræ¶n gal¶t = følger man de ti bud og landets skikke, går det aldrig rent galt. AEsp.VO. (talemåde:) Moden skal felles (= følges), om huset skal stå brelles (= brødløst). Krist.Anholt.126. \ (spec.) = bekende kulør i kortspil [spor. afhjemlet] en ska føle (= man skal følge) i kulør. SVJy. do ska feÏè ¡kle¿r (etc.) = du skal følge klør (etc.). $Tved. a ¡ka ¡li· ¡fölè ham te a ¡dø¿r = jeg kan lige følge ham til døren (dvs. bekende kulør så tit som den andens udspil kræver). $Give.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = følge med, holde trit.
5.1) i alm. (jf. også betydning 6.3.2) [spor. afhjemlet] dæn jæn· le· han ku jè slætj føÏè = den ene le (dvs. den ene af mændene, der slog græs med le) han kunne jo slet ikke følge (dvs. holde trit med de to andre). SønJy. ka do følè å tri¬ u¿Û? (= kan du følge med mht. at køre tørvene på trillebør ud) på liggepladsen, mens en anden graver. $Darum. (talemåde:) Gui beier et, såi æ ronnevur, han kund it følle æ får = gud bedre det, sagde ronnevædderen, han kunne ikke følge fårene (dvs. løbe dem op). SønJy. \ (spec.:) følge en karl (mv.) = som »optager rive hø/korn til side lige så hurtigt, som karlen slår/mejer det (og for kornets vedkommende også binde det i neg) [spor. i Midtjy og SønJy] ¡jæn¶ mæ èn ¡ryw· ku ¡følè ¡tåw¶ ¡slæ§ter = én (dvs. en pige) med en rive kunne følge to slættere (dvs. to, der slår hø med le). $Ål. (høstpigen) satte en æ·r í å fölè si kå¿l (= ære i at følge sin karl). $Vroue.
5.2) følge ¡hug = slå græs/hø med le i samme rytme som de øvrige høstkarle [spor. i Østjy] føÏè ¡ho©¶ ¨ det gør man i Græsset, ikke i Kornet (dvs. ved høslæt, ikke kornhøst). $Gosmer. (det var) smukt at se, naar de lange Rækker af Arbejdere, alle i hvide Skjorteærmer, "fulgte Huk" (når de slog de store enge). ØH.1957.95.
5.3) følge ¡slag = tærske kornneg med plejl i samme rytme som den, man tærsker sammen med [spor. i Østjy] Var der to Tærskere, faldt Slagene altid over kryds og der skulle følles Slav. Him. de to skulde følge Slag, og Slagene skulde helst være lige haarde. Him.
Forrige betydning - Næste betydning
6) i tryktabsforb. med efterflg. præp./adv.
6.1) følge ¡af = bevæge sig langs, el. i samme retning som [Læsø] følè ¡stimèlt ¡aw¶ = følge »stimmelet (om fisk ved bundgarn). AEsp.Læsø. (når måger mv.) fik travlt med at komme et bestemt sted hen, hvor der var »mågefald, ¨ var det (for fiskerne) med at følè dæm ¡åw¶ (følge med dem), for så var der fisk der. AEsp.Læsø. (overført:) det følt ¡huw¶st ¡åw¶, dvs. fulgte med huset (fra ejer til ejer). AEsp.Læsø.
6.2) følge ¡efter. _ a) = rigsm. [spor. afhjemlet] (man skulle bare) fo jæn¶ å æ höw·dè te¶ å go in¶, så sku dæm anne nåk fölle a¶e = få et af kreaturerne til at gå ind, så skulle de andre nok følge efter. Ejsing.Salling.109. _ b) = følge med. a ka itj følèr æte = jeg kan ikke følge med, vinde med. *MØJy.
6.3) følge ¡med.
6.3.1) = gå (køre mv.) sammen med, ledsage (nogen) [spredt afhjemlet] felle no mæ indenfor = følg nu med indenfor. NMunk.K.9. _ (spec. i forbindelse med kirkelige handlinger, jf. betydning 2.2:) a ska helsen (= hilse) fra N.N. (og spørge), om I vild komm ¨ (og) følle med dem til Kirk og hør paa en Brudeviels _ og saa følle med dem hjem (etc.). Bjerrehb.620. Gujmuer (= gudmoder) bærer barnet til daaben, en anden "fulgte med", dvs. holdt (dåbs´)huen. Fjends.
6.3.2) = holde trit med [spredt afhjemlet] a fulè a§tèr ham, mæn a ku e§t fölè mæj = jeg fulgte efter ham, men jeg kunne ikke følge med. $Vroue. Nær i Fæ·stbu·j war gammel å opslÉt, så haj entj ku følle mæ på Håwmarken hÉllèr pa·s hans Gòr, blÒw haj ka¡sij¶re som æ òòntj utjænt RÉskab = når en fæstebonde var gammel og udslidt, så han ikke kunne følge med på hovmarken eller passe sin gård, blev han kasseret som et andet udtjent redskab. AEsp.GG.57. wel mæ følle mæ tij¶n, ma mæ ræçj stærk = vil man følge med tiden, må man løbe hurtigt. AEsp.VO.
7) = give sig selv; være rigtigt, passe [spredt afhjemlet] de ka it følè = det kan ikke stemme, ikke være rigtigt, hvad du siger. MØJy. (vi sparede på olie til lampen;) de fu¬è a sæ ¡sjæl¶, vi hå·Û ¡æ§ ¡pæ·µ ¡te¶ èt = det fulgte af sig selv, vi havde ikke penge til det. $Give. (talemåde, med varianter, med ordspil på betydning 2:) Det følger af sig selv ligesom Skrædderens Persjærn (= pressejern); det blev staaende. Ussing.Als.190.
| Ìfølge | følge·båd |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}