for¡orde
for·over| for¡orde | for·over |
adv. _ 2.led: ´¡åwèn/´Áåwèn, ´¡åw·n/´Áåw·n (K 1.9) alm.Ì; ´¡uw·n VendsÇ; ´¡òw·n Thy; også ´¡åw¶èn spor. i SVJy; også ´Áú·n (K 2.1) Rømø; også (med overtrækning af ´r) ´¡råwèn spor. i NØJy, MØJy og SØJy.
\ Ìogså ´¡awèn (jf. K 2.4) SønJy; Çogså ´¡u·n, ´¡o·n ´N, jf. AEsp.Nordjysk.II.74.
= rigsm. De si¶r no· mørk uk foruw·n (= det ser noget mørkt ud foroven) naar der er mørke Skyer oppe. Vends. èn ku pot dæm ¡í èn ¡sÉk å ¡så ¡rest è sÉk, å så wa dæ ¡a¬§ti i¡li·wal¶è èn ¡kjÉl¶treµ fu¡òw·n ¡huÛ¶n èn blÒw ¡rest = man kunne putte dem (dvs. møllere, sagførere og købmænd) i en sæk og så ryste sækken, og så var der altid alligevel en kæltring øverst, hvordan den (end) blev rystet. Thy. læ wos sí hwæm dær komèr får¡åwèn (= lad os se, hvem der kommer øverst) ved livtag. $Vroue. (talemåder:) den klo·©èst komèr olti få¡råwèn = den klogeste kommer altid øverst. Ommers. De fièÛ vil 嬧tiÛ vær fåråwwen = det fede vil altid være foroven. Hards (Røjkjær.Opt.).
| for¡orde | for·over |
| Sidens top | |