for¡mægret
for¡mæse| for¡mægret | for¡mæse |
verb.
[formentlig < rigsmål; spor. i Nørrejy]
= rigsm. de vaahr intj sue lænng ejen ¨ haj faamærke, de haj ku ha lisse mø Hjælp aa mæ, som a aa ham = det varede ikke ret længe inden han mærkede, at han kunne have ligeså meget hjælp af mig, som jeg af ham. CJRLund.TN.8.
| for¡mægret | for¡mæse |
| Sidens top | |