for·mynder
for¡mærke| for·mynder | for¡mærke |
adj. _ med sideformen for¡mejret. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡mæ©·rè/´¡mæ©·rèÛ Han, Thy; ´¡mÉ©èrèÛ $Lild; ´¡mæjèrè $Tvis; ´¡mæjrèt $Ål.
[< Àfor´ 2; 2.led beslægtet med mager, jf. vestnordisk megra (= gøre mager, udmagre); Han og Thy´NØ, Hards´Ø og ´NV, SVJy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= udkørt, afkræftet, forpustet (pga. anstrengelse, hårdt arbejde el. kulde). SFjelstrup.ca.1825. dæñ¶ sølè gamèl sta·kèl war blÒwèn ræ¿n formÉ©èrèÛ o¿ å go¿ òp æ ba§k = den sølle gamle stakkel var blevet helt udkørt af at gå op ad bakken. $Lild. Vi håed så travl mæ o kyr kuen ind, the a bløv hiel formejret av o slæv o æ nieg = vi havde så travlt med at køre korn ind, at jeg blev helt udkørt af at slæbe på negene. SVJy.
| for·mynder | for¡mærke |
| Sidens top | |